Hvis du mangler at betale din regning

Sådan kan du undgå, at der bliver lukket for vandet, varmen eller gassen. Få åbnet igen, hvis der er lukket.

Inden vi lukker for vandet, varmen eller gassen, sender vi to rykkerbreve og et varslingsbrev om, at vi kommer på besøg på forsyningsadressen for at opkræve beløbet eller afbryde forsyningen. Vi pålægger hvert brev et rykkergebyr plus renter.

Når vi lukker for forsyningen skyldes det, at en ubetalt regning giver øgede omkostninger for de andre kunder.

Du kan finde gebyrerne på gebyroversigten

Hvornår lukker vi for vandet, varmen eller gassen?

Vi lukker først for din forsyning, når vi har skrevet til dig, at din regning er sendt til inkasso, og at du vil få et besøg af en inkassator. I samme brev varsler vi, hvornår vi lukker for forsyningen.

Hvordan kan du undgå lukningen?

Du undgår inkassobesøget og lukningen ved at betale regningen straks, eller ved at stille sikkerhed for dit fremtidige forbrug. Du kan også kontakte os for at høre om muligheden for at indgå en betalingsaftale.

Ring til vores Inkassoafdeling eller send en mail til os:
  3395 2491
  inkasso@hofor.dk

Du kan finde betalingsbetingelserne i leveringsbestemmelserne:

Hvor hurtigt kan du få åbnet for vandet, varmen eller gassen igen?

Når vi modtager betaling eller dokumentation for betalingen senest kl. 14.00, kan vi normalt genåbne forsyningen samme dag. Det koster dog et grundgebyr og et ekspresgebyr.

Genåbning på et senere aftalt tidspunkt koster kun et grundgebyr.

Du kan finde gebyrerne på gebyroversigten

Hvor kan du få mere hjælp?

Ring til vores Inkassoafdeling eller send en mail til os:
  3395 2491
  inkasso@hofor.dk

Ofte stillede spørgsmål om betaling

Kan jeg lave en afdragsaftale på min regning?

Ja, du kan i særlige tilfælde få lavet en betalingsaftale mod et gebyr plus renter.

Få en oversigt over gældende gebyrer

Du kan finde betalingsbetingelserne i leveringsbestemmelserne:

Vi skal bruge dit CPR-nummer til at oprette betalingsaftalen.

Hvem skal du kontakte

Ønsker du hjælp vedrørende faktura, rykker 1 eller rykker 2, så ring til kundeservice eller send en mail til os:
  3395 3395, tast 1 for Kundeservice.
  kundeservice@hofor.dk

Ønsker du hjælp vedrørende et inkassovarsel eller en inkassoskrivelse, så kontakt vores Inkassoafdeling på telefon 3395 2491 eller send en mail til:
  inkasso@hofor.dk

Hvorfor er der lukket for vandet/varmen, når jeg har betalt?

Er du lejer i en udlejningsejendom, kan der være tilfælde, hvor vi må lukke for vandet eller varmen, selvom du har betalt via din husleje. Det kan ske, hvis ejeren eller administratoren ikke har betalt den faktura, vi har sendt.

Vi orienterer dig inden lukningen

Inden vi afbryder for vand- eller varmeforsyning, orienterer vi både ejeren/administratoren og lejerne, så du som lejer har mulighed for at reagere over for ejeren/administratoren inden lukningen.

Vi orienterer også den kommune, du bor i, om den varslede lukning. Kommunen har mulighed for at hjælpe lejerne med at få åbnet igen.

Kan jeg kræve, at min udlejer betaler, så der ikke bliver lukket?

Ifølge lejeloven kan lejer give ejer påbud om at betale for vandet og varmen. Derefter kan lejer henvende sig til kommunen for at få hjælp til at få åbnet for vandet eller varmen igen.

Kommunen har pligt til at stille sikkerhed for betalingen af fremtidigt forbrug overfor HOFOR.



Print denne side