Skjult FaceBook tracking ikon Spørgsmål og svar om vindmøller - HOFOR

Spørgsmål og svar om vindmøller

Vil du vide mere om vindmøller – placering, regler og rettigheder, og forholdene for naboer til vindmøller? Få svar på de mest almindelige spørgsmål om vindmøller her.


Hvorfor bygger HOFOR vindmøller?

Som stort, offentligt ejet forsyningsselskab har HOFOR en særlig forpligtelse til at deltage i den grønne omstilling i Danmark. Vi skal bidrage til at gøre vores energiforsyning CO2-neutral, og her er vindmøller et helt centralt element. Derfor arbejder HOFOR på at opføre nye vindmøller der, hvor det giver mening.

I fremtiden får vi brug for endnu mere grøn strøm i Danmark, og det gør kun behovet for moderne og højeffektive vindmøller – og andre CO2-fri energikilder – endnu større. Den stigende mængde grønne strøm skal blandt andet bruges til at oplade et stadig voksende antal el- og hybridbiler, til at producere fremtidens grønne brændstoffer til den tunge transport og flybranchen – og til fremtidens grønne fjernvarme, hvor for eksempel eldrevne varmepumper kommer til at spille en større rolle.

Derfor arbejder HOFOR med en langsigtet strategi og vi arbejder hele tiden med nye vindprojekter – både til lands og til vands, i hele Danmark. Det er nødvendigt, at hovedstaden går forrest, hvis den grønne omstilling i Danmark skal lykkes.

Er vindmøller overhovedet grønne?

Vindmøller er en stor gevinst for klimaet. Den CO2-udledning, der finder sted i forbindelse med vindmøller, sker under produktion og opsætning af møllerne. Men selv når udledningen i den fase bliver regnet med, er CO2-udledningen per produceret kWh markant lavere ved vindmøller end ved energiproduktion med fossile energikilder. Den energi, der er brugt på produktionen, vil en vindmølle typisk selv kunne kompensere for i løbet af 7-11 måneder.

Vindmøller er sammensat af en hel del materialer, især stål og andre metaller som aluminium, jern og kobber, men også beton. Disse materialer kan genanvendes. Derudover består vindmøllernes vinger af glasfiber og epoxy, som dog er sværere at genanvende.

I HOFOR har vi en klar strategi om, at recirkulering og genbrug skal indgå som vigtige elementer i alt vores arbejde, og det gælder naturligvis også vores vindmølleprojekter.

Derfor arbejder vi i HOFOR på at finde løsninger, som kan sikre, at også vindmøllevingerne på én eller anden måde kan blive bragt i genanvendelse, når udtjente møller bliver taget ned.

Kan vindmøller betale sig?

HOFOR opfører og ejer vindmøller på kommercielle vilkår. Vi har som andre virksomheder krav til forrentningen på vores projekter. Hvis økonomien ikke hænger sammen, bliver projektet ikke til noget. Statslige tilskudsordninger er efterhånden næsten helt udfaset, og HOFOR regner derfor ikke med at skulle modtage tilskud på fremtidige landvindprojekter.

Overskuddet fra HOFORs projekter investeres i nye vedvarende energi-projekter og skal ikke bruges til at tilgodese aktionærer eller investorer, da vi er et offentlig ejet forsyningsselskab.

Er det nødvendigt med landvindmøller?

Selvom det i de senere år er blevet billigere at opføre havvindmøller, er det fortsat markant dyrere end at opføre landvindmøller. Som offentligt ejet forsyningsselskab har HOFOR en forpligtelse til at gennemføre den grønne omstilling så billigt som muligt, så vi ikke unødigt forringer vores konkurrenceevne og gør det dyrere at være forbruger i Danmark.

Samtidig kan store klynger af havvindmøller langt ude på havet være en udfordring. Det er en fordel at have møller spredt ud over landet de steder, hvor, hvor forbruget fremover vil være, og dermed i nærheden af det eksisterende elnet. Det bidrager til en robust energiforsyning.

Derudover er der tidsperspektivet. Et landvindprojekt er undervejs i en del år, før elproduktionen kan begynde. Men for havvindmølleprojekter er processen endnu længere. Der er en del eksempler på havvindmølleparker, som har været i planproces i mere end 10 år. For at kunne nå Danmarks mål om CO2-reduktion i 2030 har vi brug for vindmøller både på land og på vand – samt alle andre gode løsninger, der kan bidrage til omstillingen af vores energiforsyning.

Af disse grunde arbejder HOFOR med både land- og havvindmølleprojekter.

Hvorfor kan møllerne ikke stå i København?

HOFOR har en ambition om at opføre vindmøller i og omkring hovedstaden. Vi ejer allerede mindre landvindmølleparker på Lynetten og Prøvestenen samt halvdelen af havvindmølleparken Middelgrunden, der ligger lige ud for Københavns Havn.

Derudover er vi langt fremme i planlægningen af to større havvindmølleprojekter i Øresund ud for hovedstaden. Disse kan, hvis vi får lov til at realisere dem, producere grøn strøm til flere hundredetusinde husstande.

Men det er generelt svært at placere vindmøller i og omkring København. De almindelige afstandskrav for vindmøller gælder også her – dvs. der må ikke være beboelse inden for en radius af 4 x møllehøjden, hvilket med moderne landvindmøller i praksis betyder 600 meters radius omkring vindmøllerne. Derfor er det næsten umuligt at finde egnede områder til vindmøller i og omkring hovedstaden.

En anden stor udfordring er restriktioner og højdebegrænsningen omkring Københavns Lufthavn – af hensyn til flysikkerheden. Det medfører blandt andet, at det ikke er muligt at opføre vindmøller på størstedelen af Amager.

Vindmøller skal opstilles der, hvor de giver mest mening, og dette er ikke kun afhængigt af, hvor strømmen bliver brugt. Områder med lav befolkningstæthed og store vindressourcer er ideelle til vindmøller. Derfor arbejder HOFOR i hele landet, når vi udvikler nye vindprojekter. Det er nødvendigt, hvis den grønne omstilling skal lykkes.

Det medfører, at nogle regioner allerede er eller vil blive nettoeksportører af grøn strøm. Ligesom nogle regioner og lokalområder også har en overproduktion af for eksempel landbrugsprodukter, som bliver brugt af forbrugere andre steder i landet. Heldigvis kender den grønne strøm ikke til kommunegrænser, og den indgår i vores fælles elnet.

Hvor tæller vindmøller med i CO2-regnskabet?

Det, der først og fremmest er vigtigt at forstå, er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets nationale klimaregnskab bliver lavet helt uafhængigt at de kommunale CO2-regnskaber. En CO2-besparelse bliver derfor ikke talt med to gange i det regnskab, der virkelig tæller.

For sagen er, at både den kommune, som arbejder på at opstille møller rundt om i landet (for eksempel Københavns Kommune gennem HOFOR), og den kommune, hvori møllerne bliver opstillet (for eksempel Lolland Kommune), kan påberåbe sig CO2-besparelsen.

Kommunerne er ikke underlagt hverken lovgivning eller andre regler, der pålægger dem at bidrage til at deltage i den grønne omstilling. Det foregår på rent frivillig basis. Derfor er det vigtigt, at der er incitamenter – og derfor kan det forekomme, at flere kommuner regner en CO2-gevinst ind i deres egne regnskaber, selvom det kun tæller én gang i det nationale CO2-regnskab.

Det overordnede mål er, at der bliver gjort noget for klimaet. Det gælder om at skabe grobund for investeringer og initiativer, så kommunerne bidrager ved at påtage sig en del af det fælles ansvar – og ikke lægger hindringer i vejen. Og det kunne bl.a. være at samarbejde om og lægge jord til et vindmølleprojekt.

Københavns mål om en CO2-neutral hovedstad i 2025 er et væsentligt bidrag til det fælles nationale mål om en CO2-reduktion på 70 procent i 2030. Derfor er det vigtigt, at København (og andre kommuner) har incitamenter til og muligheder for at deltage i den grønne omstilling.

Hvad er mine rettigheder som nabo til vindmøller?

Borgere, interesseorganisationer og myndigheder bliver inddraget i forbindelse med planlægningen af vindmølleprojekter. Der bliver blandt andet afholdt 8 ugers offentlig høring, hvor man kan komme med bemærkninger og indsigelser.

Derudover beskytter en række krav og regler naboernes interesser, for eksempel i forhold til støj og afstand. Der må for eksempel ikke opføres vindmøller, hvor der er beboelse inden for en radius af 4 x totalhøjden på møllerne. For et projekt med for eksempel 150 meter høje vindmøller er afstandskravet dermed 600 meter. Alle naboer inden for denne afstand skal mølleopstiller lave frivillige købsaftaler med, for at projektet kan blive til noget.

Lov om fremme af Vedvarende Energi sikrer de øvrige naboer til vindmølleprojekter en række rettigheder af økonomisk karakter. De nærmeste naboer (inden for 6 x møllehøjden) kan søge om erstatning for værditab – eller bede om at få deres ejendom opkøbt, en såkaldt ’salgsoption’, hvis de ønsker det.

Alle øvrige naboer kan søge om værditabserstatning, som bliver vurderet af en uafhængig taksationsmyndighed. Hvis man bor længere væk end 6 x møllehøjden, skal der betales et gebyr for at søge, men dette bliver betalt tilbage, hvis man ender med at få tilkendt erstatning.

Endelig kan naboer ud til 8 x møllehøjden fra projektet søge såkaldt VE-bonus - en form for overskudsdeling for de direkte berørte lokale beboere. VE-bonus er et kontant beløb, der udbetales en gang om året i hele møllernes levetid til beboerne, og der modregnes hverken skat eller sociale ydelser af beløbet.

Disse regler gælder for alle vindprojekter. Der kan derudover lokalt være særlige aftaler, som sikrer naboerne nogle vilkår ud over, hvad lovgivningen garanterer.

Hvordan bliver erstatning og pris på salgsoption vurderet?

Det er Taksationsmyndigheden, der vurderer og træffer afgørelse om værditab på beboelsesejendomme ved opstilling af vedvarende energianlæg som vindmølle- og solcelleanlæg. Taksationsmyndigheden er en uafhængig myndighed nedsat af Klima-, Energi- og Forsyningsministeren.

Det er også Taksationsmyndigheden, der vurderer prisen på salgsoptionen for de ejendomme, der er omfattet af salgsoptionsordningen.

I juni 2020 blev det ved en større gennemgang og revision af de forskellige VE-ordninger besluttet, at tidspunktet for vurderingerne, der ligger til grund for værditabs-erstatning og salgsoption, skal rykkes til efter, at vindmøllerne er rejst. Det skyldes, at tidligere vurderinger har været omdiskuterede, da de blev baseret på visualiseringer – og ikke de faktiske forhold, når møllerne er kommet op.

For at få udbetalt erstatning for værditab på en beboelsesejendom, skal der have været et værditab på mindst 1 procent. Til brug for vurderingen inddrager Taksationsmyndigheden blandt andet visuelle og støjmæssige forandringer for den konkrete beboelsesejendom.

Kan jeg købe andele i vindmøller?

Som udgangspunkt er det ikke længere muligt at købe andele i en ny vindmøllepark. Tidligere var retten til at købe andele en del af de nationale VE-ordninger, men ’køberetsordningen’ blev afskaffet i juni 2020, idet den ikke virkede efter hensigten. Erfaringen var, at det kun i ringe grad var de umiddelbart berørte, der benyttede sig af ordningen.

For havvindmølleprojekter, der har fået en tilladelse til forundersøgelser før juni 2020, gælder køberetsordningen imidlertid stadig. Det betyder, at der vil være mulighed for at købe andele i HOFORs to planlagte havvindmølleparker i Øresund, Aflandshage og Nordre Flint.

Læs om køberetsordningen hos Energistyrelsen

For alle øvrige vindprojekter i HOFOR er det de nye regler der gælder. Her er der – som afløsning for køberetsordningen – i stedet indført en såkaldt VE-bonus, som kommer de nærmeste naboer (inden for 8 x møllehøjden) til gavn. Der udbetales en kontant bonus årligt til naboerne i hele møllernes levetid. Bonusbeløbet reguleres løbende ift. elpris og produktion.

Naboer, som er bosat inden for 8 x møllehøjden er berettiget til VE-bonus, uanset om man støtter projektet eller ej – og uden at man mister sociale ydelser eller skal betale skat af beløbet. Naboer skal dog selv ansøge om at modtage VE-bonussen. Modtager man VE-bonus, og sælger man derefter sin bolig, skal de nye ejere på samme måde ansøge om at modtage bonussen.

Hvor meget støjer vindmøller?

Det er meget individuelt, hvordan man oplever støj fra vindmøller.

Støjen fra et konkret vindmølleprojekt vil altid være beskrevet i detaljer i miljørapporten, som bliver udarbejdet i forbindelse med ansøgningen om at opføre møller. Her bliver der taget højde for lokale forhold, som kan spille ind, ligesom støjen i bestemte områder bliver beregnet. Derfor opfordrer vi til, at man som nabo til et vindmølleprojekt læser miljørapporten.

Ved opsætning af nye møller vil der i øvrigt som tommelfingerregel blive nedtaget et tilsvarende antal ældre møller. Derfor kan nogle naboer til et vindmølleprojekt opleve, at lydniveauet vil falde.

Der findes helt konkrete regler for, hvor meget vindmøller må støje. Grænseværdierne er defineret i Miljø- og Fødevareministeriets Bekendtgørelse om støj fra vindmøller.

I det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra beboelse i det åbne land må støjen ikke overstige 44 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s samt 42 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

I det mest støjbelastede punkt i områder til støjfølsom arealanvendelse er grænseværdierne 39 dB(A) ved en vindhastighed på 8 m/s og 37 dB(A) ved en vindhastighed på 6 m/s.

Ved vindhastigheder højere end 8 m/s kører møllerne allerede på fuld kraft, og andre støjkilder vil udligne støjen fra møllerne - fx susen i træer.

Til sammenligning svarer 50 dB(A) til lydniveauet på et stille kontor. dB-skalaen er logaritmisk, hvilket betyder, at en forøgelse af lydniveauet på 3 dB(A) svarer til en fordobling af lydniveauet.

Tilsvarende er der regler for lavfrekvent støj. Den samlede lavfrekvente støj fra vindmøller må indendørs i beboelse i det åbne land eller indendørs i områder til støjfølsom arealanvendelse ikke overstige 20 dB ved en vindhastighed på 8 m/s og 6 m/s.

Læs Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller

Er det sikkert at bo tæt på vindmøller?

Der er gennem tiden opstået en del myter og påstande om vindmøllers støj og de afledte sundhedseffekter. Blandt andet i forhold til blodpropper, diabetes og graviditet.

For nogle år tilbage lavede Kræftens bekæmpelse en stor undersøgelse af sundhedsaspektet i at være nabo til vindmøller, som konkluderede, at der ikke kan findes en sammenhæng mellem naboskab til vindmøller og alvorlig sygdom.

Ved offentliggørelsen af de i alt seks videnskabelige artikler slog Sundhedsstyrelsen fast, der ikke findes afgørende bevis for en sammenhæng mellem kortids- og langtidsudsættelse for vindmøllestøj og forekomster af blodprop i hjertet og slagtilfælde.

Undersøgelsens resultater støtter heller ikke en sammenhæng mellem langtidsudsættelse for vindmøllestøj og nyopstået diabetes eller mellem udsættelse for vindmøllestøj under graviditeten og negative fødselsudfald.

Undersøgelsen viste dog, at findes en sammenhæng mellem høje niveauer af vindmøllestøj og førstegangsindløsning af recepter på sovemedicin og antidepressiver blandt ældre over 65 år. Samt svage indikationer på tilsvarende fund for førstegangsindløsning af recepter på medicin til behandling af forhøjet blodtryk.

Der findes dog grænseværdier for, hvor meget vindmøller må støje. Det er heller ikke tilladt at have beboelse inden for 4 x møllehøjden.

Hvordan påvirker vindmøller skygge og lys?

Skyggekast fra vindmøller kan være problematisk, fordi skyggen roterer på jorden og kan medføre blinkende sollys. Derfor bliver der taget hensyn til naboerne i forhold til skyggekast.

Computermodeller kan beregne præcis, hvornår og hvor mange gange i løbet af året, naboerne bliver udsat for skyggekast. Derfor bliver der installeret såkaldt ’skyggestop’ i vindmøller, som sørger for, at møllernes rotation bliver stoppet på bestemte tidspunkter, sådan at ingen naboer vil opleve mere end 10 timers skyggekast om året.

Oplevelsen af de lysmarkeringer, der skal gøre møllerne synlige for fly, er meget individuel. Der kan også være stor forskel på, hvor kraftigt et lys, den enkelte vindmøllepark skal udstyres me For nogle vindmølleparker kan det være nødvendigt med et kraftigt, blinkende og hvidt lys. Mens det for andre er nok med et statisk og rødt markeringslys med en lysstyrke som en bils baglygte.

I miljørapporten vil det være beskrevet, hvilket markeringslys den enkelte vindmøllepark vil have. Derfor opfordrer vi til, at man læser miljørapporten.

Hvordan påvirker vindmøller udsigten?

Hvordan man oplever den visuelle påvirkning fra en vindmøllepark afhænger naturligvis af øjnene, der ser,. Derudover afhænger den visuelle påvirkning af mere objektive vilkår, som fx afstanden til vindmøllerne, afskærmende beplantning og så videre.

I forbindelse med opsætning af nye vindmøller bliver der som tommelfingerregel nedtaget et tilsvarende antal ældre møller i lokalområdet. Derfor vil nogle naboer opleve, at de får mindre udsigt til vindmøller, alt efter, hvor i lokalområdet boligerne ligger.

I forbindelse med ansøgningen om at opføre nye vindmøller bliver der lavet visualiseringer fra en række punkter i lokalområdet – så det er muligt at danne sig et indtryk af, hvordan møllerne vil se ud i landskabet. Visualiseringer bliver lavet fra udvalgte punkter, både helt tæt på møllerne samt på større afstande.

Vi opfordrer alle til at kigge i visualiseringerne for at danne sig en idé om den visuelle påvirkning og de ændringer, som nedtagningen af gamle møller og opsætningen af nye vil få i lokalområdet.

Hvordan påvirker vindmøller natur og miljø?

Vindmøllerne i sig selv sætter et begrænset aftryk i landskabet – i form af tilkørselsveje og fundament.

Visuelt påvirker vindmøllerne dog landskabet, og vindmøllerne vil være synlige på afstand fra alle sider, hvor der ikke findes afskærmning, i form af for eksempel beplantning eller bygninger. Den visuelle påvirkning er belyst i miljørapporten, ligesom man med fordel kan danne sig et indtryk ved at se på de visualiseringer, der bliver lavet i forbindelse med miljørapporten.

Alt, hvad der handler om miljøpåvirkning, er i øvrigt grundigt belyst i miljørapporten. Det gælder både mulige gener i form af lyd, lys og skyggekast for naboerne, den visuelle påvirkning af landskabet og betydningen for natur og dyreliv. Miljørapporten tager også stilling til blandt andet samspillet med andre vindmølleparker i nærområdet. Det vigtige er her, at en ny vindmøllepark ikke visuelt må fremstå uharmonisk i samspillet med eksisterende vindmølleparker.

Vi opfordrer generelt til, at man læser miljørapporten for det konkrete projekt.

Få overordnet information om vindprojekter på Viden om vinds hjemmeside