Blødt vand er vand med mindre kalk i.

For at vandet kan blive blødere etablerer vi blødgøringsanlæg på vores syv regionale vandværker. Når de enkelte vandværker er blevet ombygget med blødgøringsanlæg, vil vandet gradvist blive blødere. Det gør det fordi, mængden af kalk reduceres, så vandets hårdhed gradvist sænkes fra over 20 ˚dH, som det er i hovedstadsområdet i dag, til 10-12 ˚dH (hvilket svarer til middelhårdt vand).

Vandet i hovedstadsområdet er generelt meget hårdt - over 20 °dH, men vi er i gang med at levere vand med mindre kalk til omkring 1 million borgere.

Via vores tidsplan for blødere vand kan du se, hvornår du kan forvente at få blødere vand, men du kan også se, hvor hårdt vandet er i dit område:

Tidsplan for blødere vand

Du kan se, hvornår du får blødere vand via vores tidsplan for blødere vand

Når du får blødere vand, kan du blandt andet sænke dit forbrug af sæbe, shampoo, rengøringsmidler og vaskemidler.

Læs vores tips til hvad du kan gøre, så du får mest muligt ud af det blødere vand

Vand med mindre kalk er mere skånsomt overfor dine husholdningsapparater som vaskemaskinen og elkedlen. Du får desuden mindre arbejde med at afkalke badeværelse, vandhane og toilet, og du kan sænke dit sæbeforbrug med en tredjedel. For en familie på fire kan det betyde en besparelse på ca. 500 kr. om året.

Nogle af fordelene ved blødere vand kommer helt af sig selv, andre kræver, at du ændrer dine daglige vaner omkring fx dosering af sæbe.

Få flere af vores tips til hvad du kan gøre, så du får mest muligt ud af det blødere vand

Det blødere vand er også et plus for klimaet.

En undersøgelse af private husholdningers brug af vand med mindre kalk viser, at vi sammen med vores kunder kan spare op til 40.000 tons CO2 om året, når alle otte kommuner i vores forsyningsområde har blødere vand. Det svarer ca. til den samlede udledning for 3.800 danskere. Beregningerne tager højde for, at det udleder en vis mængde CO2 at bygge og drive nye værker med blødgøringsanlæg.

Den længere levetid på husholdningsapparater står for ca. 70 procent af den samlede CO2-besparelse ved blødere vand, mens kundernes brug af kemikalier står for de sidste ca. 30 procent.

Læs undersøgelsen, der beskriver, hvordan blødere vand er med til at reducere CO2-aftrykket

Vi bruger pelletmetoden til at gøre vandet blødere i vores forsyningsområde.

Pelletmetoden er en sikker, velafprøvet metode: I en høj beholder (kaldet pelletkolonne) blødgøres grundvandet ved at tilsætte natriumhydroxid (NaOH) og desinficeret sand. Dele af kalken bindes nu til sandkornene, som bliver til små kalkpellets, der synker til bunds, fjernes og genanvendes, fx til jordforbedring.

Er du i tvivl om, hvad du skal gøre, hvis du har et privat blødgøringsanlæg, så læs vores anbefalinger til dig med privat blødgøringsanlæg

Hvis vandet ikke er hårdt nok, dvs. hvis hårdheden er under 8 dH, er der større risiko for at rørene bliver utætte, fordi der ikke dannes kalkbelægninger.

Men risikoen for korrosion ved middelhårdt vand, som vi stræber efter (10-12 hårdhedsgrader), skulle være minimal.

Vandets lugt og udseende bliver ikke påvirket af det ekstra led i vandbehandlingsprocessen.

Smagen kan måske opleves lidt anderledes af nogen, men der er lavet flere blindsmagningstests, hvor der ikke har kunnet påvises en betydelig forskel i smagsoplevelsen.

Styrelsen for Patientsikkerhed har vurderet den metode, vi blødgør vandet med, som sundhedsmæssigt forsvarlig - det gælder også for gravide.

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan blødgøring af vand reducere drikkevandets calciumindhold og i nogle tilfælde fluoridindholdet. Når indholdet af fluor og calcium falder i drikkevandet, stiger risikoen for at få huller i tænderne (caries). Men der er flere andre faktorer, som har en stor betydning for din tandsundhed, såsom tandbørstning, brug af fluoridholdigt tandpasta, kost mv.

For at undgå huller i tænderne anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed generelt, at du opretholder en høj tandhygiejne. Brug fluortandpasta efter tandlægens anbefaling og gå til regelmæssige tandlægekontroller. Disse anbefalinger gælder uanset det lokale drikkevands indhold af fluorid og calcium.

Det koster ca. 4 kroner mere pr. kubikmeter vand (ca. 0,4 øre pr. liter vand) at blødgøre drikkevandet på grund af omkostninger på vandværket til at etablere og drive blødgøringsanlægget. Beløbet er dog hurtigt tjent ind igen ved de besparelser, der kommer.

Vi og andre har beregnet, at den gennemsnitlige økonomiske gevinst ved blødgøring er ca. 4-5 kr. pr. kubikmeter i en husstand - efter at merudgiften er betalt. Det giver samlet set en årlig besparelse på 500 kr. for en husstand på fire.

Besparelsen opnås blandt andet ved færre udgifter til rengørings- og afkalkningsmidler og sæbe samt længere levetid på husholdningsapparater.

Det blødere vand kommer i takt med, at vi moderniserer de regionale vandværker. For at vi hele tiden kan levere vand nok, kan vi kun modernisere ét værk ad gangen. Derfor tager det tid, før hele hovedstadsområdet får blødere vand.

Da hovedstadsområdet forsynes af mange vandværker, vil der ske en gradvis reduktion af hårdheden i vandnettet, efterhånden som det enkelte vandværk bliver klar til at levere blødere vand. Hårdheden vil derfor ikke ændre sig på én gang, men hårdheden vil være forskellig, alt efter hvor du bor, fordi vandet fra de forskellige vandværker blandes på vejen ind til forbrugerne.

Vandets hårdhed måles i °dH (Deutsche Härte). Vores forsyningsområde bliver forsynet med blødere vand på en hårdhedsgrad på 10-12 °dH.

Når vandet bliver blødere, er det vigtigt, at du justerer dit blødgøringsanlæg til den nye hårdhedsgrad. Hvis du ikke gør det, kan saltindholdet i vandet overstige de tilladte niveauer ifølge drikkevandsbekendtgørelsen. Det gælder også, hvis du bor et sted med skiftende hårdhed i vandet.

Vi forstår, at det kan være svært at justere sit blødgøringsanlæg optimalt, især når hårdheden ændrer sig, og kan betyde, at du ikke får det fulde potentiale ud af dit anlæg. Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal indstille dit anlæg, anbefaler vi, at du kontakter producenten (eller den relevante specialist), så dit anlæg kan indstilles bedst muligt. Vi kan desværre ikke udtale os om de specifikke blødgøringsanlæg.

I HOFOR producerer vi drikkevand på forskellige vandværker på Sjælland. Vandet fra de største vandværker transporteres til hovedstadsområdet gennem store rør kaldet trykledninger.

Nogle kommuner får vand direkte fra disse ledninger, mens andre kommuner blander vandet med vand fra lokale vandværker. Nogle områder får endda vand fra flere regionale vandværker, hvilket giver en ekstra sikkerhed, da vandet kan komme fra forskellige kilder. Det betyder også, at der kan være perioder, hvor der kommer mere vand fra det ene vandværk end det andet. Og hvis det ene vandværk har blødgøring af vandet, mens det andet ikke har det endnu, kan det betyde, at vandets hårdhed varierer i disse områder.
På vores oversigtskort viser vi dette som skraverede områder. Du finder kortene under:

Tidsplan for blødere vand

Når alle vandværker, der forsyner et bestemt område, har implementeret blødgøring, vil vandets hårdhed være stabil på et niveau mellem 10-12 dH. Det vil for eksempel ske for det meste af Hvidovre i 2027, når det nye Værket ved Regnemark er færdigbygget, og i 2030 for Rødovre, når værket ved Islev er færdigbygget.

Selvom forbrugerne i starten kan opleve varierende hårdhed i vandet, vil de også få fordelene ved blødere vand, selvom det måske ikke er lige så markant.

Hvis du har dit eget blødgøringsanlæg og oplever varierende hårdhed, anbefaler vi, at du kontakter producenten eller en specialist for at justere anlægget bedst muligt.