Uden planter - intet regnbed


Regnbede er værdifulde for både klimasikring og for biodiversiteten, og her spiller planterne i regnbedene en afgørende rolle. 

Planterne og deres rødder er med til i samarbejde med filterjorden af rense regnvandet så det rensede regnvand kan nedsive til grundvandet. Samtidig skaber planternes rødder et solidt bunddække, så filterjorden holdes på plads. 

Vi planter ud fra tre forskellige planteprincipper, der består af ikke invasive, danske arter, der er insektvenlige, og som har en robusthed overfor vand og tørke.  

Regnbedene giver dig ikke ekstra havearbejde

Vores naturplejer passer og plejer bedene, så I skal som nabo ikke gøre andet end at nyde synet og glæde jer over, at bedene mindsker risikoen for, at der ligger regn- og spildevand på jeres veje. 

Hvis planterne beskadiges eller går ud, sørger vi for at plante nye planter. Hvis noget andet i bedet er gået i stykker eller der er sket en skade, er I velkomne til at kontakte os på kloak-drift@hofor.dk

Hvilke planter kan du finde?

De tre typer plantesammensætninger skaber variation i bedene. Planterne er typisk mellem 20 og 80 cm høje og består af løgplanter, stauder og græsser, hvilket giver en jævn blomstring i vækstperioden.

Vi sammensætter planterne, så nogle bede får et roligt og harmonisk udtryk, mens andre blomstrer vildere og giver ekstra plads til bier og sommerfugle. På den måde bidrager regnbedene både til at håndtere regnvand og til at gøre jeres lokalområde grønnere og mere varierede. 

Du lægger måske mærke til, at der er stor afstand mellem jorden og bedets overkant. Det er der for at give god plads til vandet. I de første par år kan bedene også se lidt tomme ud, men planterne skal nok vokse til og fylde bedet ud.  

Har du spørgsmål til regnbedene, så få et overblik på vores side med spørgsmål og svar om grønne veje med regnbede