For dig, der bor i Rødovre Kommune

Før projektet kan godkendes og anlægges, skal det indarbejdes i Rødovre kommunens spildevandsplan. En spildevandsplan skal indeholde en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte regn- og spildevandshåndtering i kommunen – inklusiv de miljømæssige og økonomiske konsekvenser. 

Som borger har du mulighed for at indgive skriftlige høringssvar eller bemærkninger i høringsperioden.  

Du kan finde høringer for projekter i Rødovre kommune her: Rødovre Kommune:  Høringer  

Høringen for spildevandsplanen der behandler Spangen-projektet løber fra den 3. juni 2026 til den 29. juli 2026.  


Vi vil gerne i dialog med dig 

Som nabo til byggeprojektet kan du opleve støj, støv og vibrationer fra kørsel og maskiner. Vi vil gøre, hvad vi kan for at minimere vores aktiviteter, så vi forstyrrer din dagligdag så lidt som muligt, samtidig med at vi løser vores opgave.

Vi inviterer bl.a. løbende til forskellige dialogmøder, hvor du kan få svar på spørgsmål og komme med idéer og input. 

Vi vil påvirke naturen så lidt som muligt 

Inden vi kan få tilladelse til at opføre projektet, vurderer vi hvordan projektet påvirker miljøet. Vi er meget opmærksomme på, at træer og beplantning i området kan blive påvirket af vores anlægsarbejder. Sammen med relevante myndigheder beslutter vi, hvordan vi kan passe på området.  

Når byggeriet er færdigt, vil områderne over de underjordiske bassiner blive genetableret, så de igen bliver tilgængelige og til brug for alle.