Modernisering af Tinghøj Beholderanlæg
Tinghøj Beholderanlæg har været med til at sikre vand til københavnerne i snart 100 år. De mange år har sat sine spor, og det er nødvendigt at modernisere anlægget, så det kan fortsætte med at levere drikkevand i mange år frem.
I snart 100 år har Tinghøj Beholderanlæg i Gladsaxe været med til at sikre drikkevand til københavnerne.
De mange år har sat sine spor, og HOFOR har i efteråret 2026 fået tilladelse fra Gladsaxe Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen til at gennemføre en omfattende renovering og modernisering, som vil give anlægget en levetid på yderligere 75 år.
Moderniseringen indebærer et femårigt anlægsarbejde, hvor HOFOR nedriver og genopbygger de nordlige græsdækkede beholdere, som bliver højere og dybere end i dag.
Tinghøj Beholderanlæg blev fredet i 2001. Udvendigt kommer det ikoniske anlæg derfor til at bevare sit arkitektoniske udtryk med de græsklædte forhøjninger og ’raketterne’ på toppen af anlægget. Indvendigt kommer anlægget til at leve op til nutidens krav til opbevaring af drikkevand, forsyningssikkerhed og arbejdsmiljø.

Tinghøj Beholderanlæg blev oprindeligt opført i 1930’erne, da cisternerne på Frederiksberg var blevet for små til at dække den voksende bys behov for vand. Placeringen i Gladsaxe blev valgt, fordi området ligger markant højere end København. Det gør, at vandet løber nedad til københavnerne, og derfor fungerer Tinghøj Beholderanlæg som et vandtårn, selvom det ligger under jorden.
Spørgsmål og svar om projektet
Spørgsmål og svar om projektet
Hvornår går anlægsarbejdet i gang?
Hvad omfatter arbejdet i store træk?
Hvordan kommer anlægget til at se ud efter renovering og modernisering?
Hvordan vil anlægsarbejdet påvirke naboer i området?
I miljøkonsekvensrapporten kan man læse mere om forventningerne til arbejdets påvirkninger i form af fx støj, vibrationer, øget trafik til og fra byggepladsen samt påvirkninger af vandmiljøet – og det beskrives, hvilke tiltag som sættes i værk for at imødegå påvirkningerne.
Hvad gør HOFOR for at mindske generne under anlægsarbejdet?
Hvordan er borgernes muligheder for at blive hørt/følge med undervejs?
Her kan man også skrive sig op til vores nyhedsbrev: Nyhedsbrev - Modernisering af Tinghøj Beholderanlæg, som vi udsender, når der er nyt at fortælle fra projektet.
Derudover informerer vi løbende nærmeste naboer via nabobreve og skiltning på stedet. Hvis der sker noget, som direkte påvirker enkelte naboejendomme, går vi hen og banker på og tager en snak om, hvad der kommer til at ske.
Kontakt os
Du er velkommen til at skrive til os på tinghoj@hofor.dk
Partnere på projektet:
- Bygherre: HOFOR
- Myndigheder: Gladsaxe Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen
- Totalrådgiver: COWI med Arkitema og Øllgaard som underrådgivere
- Byggeledelse og entreprenør: Sweco, Aarsleff, 2Water/Envidan, DI-Teknik
Nyhedsbreve
Klik på knappen herunder og tilmeld dig nyhedsbreve om modernisering af Tinghøj Beholderanlæg.




