En grøn vej er en vej, hvor der i vejarealet eller i tilknytning til vejen bygges et anlæg til regnvandshåndtering med grønne planter på overfladen – heraf navnet ”grøn vej”.

En grøn vej kan håndtere regnvand lokalt, da vandet nedsives og renses gennem filterjorden, og vandets vej til kloakken forsinkes. På denne måde kan mængden af regnvand, der ledes til kloak, begrænses, samtidig med at risikoen for overbelastning af kloaksystemet og oversvømmelse mindskes.

På overfladen ligner et regnbed et almindeligt vejbed med beplantning. Under overfladen er regnbedet dog et spildevandsteknisk anlæg, der skal opsamle, rense og nedsive eller forsinke regnvand. Regnbedenes størrelse varierer afhængigt af de lokale pladsforhold.

Se illustration af et regnbeds funktioner - set fra siden

Se illustration af et regnbeds funktioner - set fra oven

Regnbedene ser typisk ens ud på overfladen, og de anlægges med en kant, der er i samme højde som den eksisterende fortovskant. I de første par år skal planterne vokse til for at fylde bedet ud og derfor kan det fremstå tomt de første par vækstsæsoner.

Læs mere om planterne i regnbede

Regnbede fylder på vejen, og det betyder, at der er færre p-pladser på grønne veje end på almindelige veje. Også trafikken påvirkes, og regnbedene kan få bilerne til at køre langsommere.

Redningskøretøjer og skraldebiler kan dog altid komme forbi.

Som grundejer har du selv ansvar for at sikre din kælder mod tilbageløb fra kloakken – eventuelt med et højvandslukke. Eftersom regnbedet mindsker mængden af regnvand i kloakken, kan risikoen for tilbageløb være mindre, når du bor på en grøn vej.

Vi anlægger altid regnbede mindst to meter fra skel og minimum fem meter fra bebyggelse (sokkel). Ifølge Teknologisk Institut sikrer afstandskravet, at regnvandet, der nedsiver fra regnbedene, ikke medfører fugt i husenes sokkel og fundament.

Regnbedene er spildevandstekniske anlæg, der skal håndtere regnvand, hvilket vil sige, at det er et afløbssystem, som vi – som din lokale forsyner -har ansvaret for at etablere og vedligeholde.

Din forening – eksempelvis grundejerforeningen eller vejlauget - har derfor ingen udgifter til regnbedene. I tilfælde af skader på anlægget betaler vi også for reparation eller genopretning af anlægget.

Hvis foreningen har yderligere planer eller ønsker til rekreative tiltag, nyt slidlag mm., vil det være for egen regning.

Når en vej omdannes til en grøn vej, vil vi nedlægge alle, eller en del af, de eksisterende vejbrønde på foreningens veje. Det betyder, at foreningen ikke længere har udgifter til drift af størstedelen af disse.

Vi står både for opførelsen og vedligeholdelsen af regnbedene. Vores naturplejeteam sørger for, at disse områder forbliver velplejede og funktionelle.

Hvis planterne i et regnbed lider skade eller dør ud, erstatter vi dem med nye planter for at opretholde bedets funktioner. Det betyder, at du som nabo til et af vores regnbede blot skal nyde synet og glæde dig over at bedene mindsker risikoen for oversvømmelser.

Læs mere om planterne i regnbede

Vi arbejder sammen med kommunerne for at udpege de mest hensigtsmæssige områder til etablering af regnbede.

Når et område er udpeget, kontakter vi grundejerforeninger eller vejlaug for at indlede samarbejdet og sikre, at projektet opfylder lokale behov og forventninger.

I korte træk strømmer vandet fra vejen ind i regnbedet i stedet for ned i kloakken, og vejvandet vil herefter enten nedsive til grundvandet eller ledes forsinket til kloak. På denne måde reducerer regnbedene trykket på de eksisterende rør under kraftige regnskyl, og der er derfor en mindre risiko for oversvømmelse med spildevand.

I hvert bed er der placeret en brønd med indbygget sommer- og vinterlukke. I vinterhalvåret kan vejbrønden åbnes, hvis der saltes, så det saltholdige vand løber direkte i kloakken og ikke ind i bedet. Det saltholdigt regnvand vil nemlig beskadige planterne og må ikke nedsives i undergrunden.

Det spildevandstekniske anlæg består af selve bedet, med filterjord på toppen, der renser vejvandet; faskiner nedgravet i vejen og andre vejriste på modsatte side af vejen, der også leder regnvand hen til bedet.

I indløbsbrøndene under vejristene, hvor vandet løber ind til regnbedet, vil vandet stå højt. Dette er meningen. Vandet ledes nemlig ikke længere til kloak, men løber ind i bedet, hvor det bliver renset igennem filterjorden, før det nedsiver.

Se illustration af et regnbeds funktioner - set fra siden

Se illustration af et regnbeds funktioner - set fra oven

Se, hvor vi allerede har etableret regnbede, og hvor vi er i gang med det via kortet på denne side:

Se kort over grønne veje med regnbede

Vi sørger for at sætte løgplanter, stauder og græsser i regnbedet. For at skabe variation arbejder vi med to typer plantesammensætninger. Plantesammensætningerne er nøje udvalgt, og der er lagt vægt på, at planterne er robuste.

Hvis beplantningen beskadiges eller går ud, som følge af ekstreme vejrforhold, sørger vi for at plante nye planter.

Da plantesammensætningen og jordforholdene er så vigtige for at anlægget fungerer optimalt, er det vigtigt, at vores naturplejer er den eneste, der passer og plejer bedene.

Læs mere om planterne i regnbede

Grønne veje er en del af de løsninger, der skal klima- og skybrudssikre byen. Der er tale om overfladeløsninger, som håndterer og tilbageholder eller nedsiver regnvandet lokalt. Andre løsninger, som lige nu bygges rundt omkring i byen er f.eks. tunneler og skybrudsveje, der skal sikre, at store regnmængder hurtigt kan ledes væk, så oversvømmelser ved skybrud minimeres.

Udover at håndtere regnvand, er de grønne veje også med til at tilføre byen flere grønne områder og kan i kraft af deres placering på vejen virke hastighedsnedsættende på trafikken.

I indløbsbrøndene, hvor vandet løber ind til regnbedet, vil vandet stå højt under vejristene - dette er meningen.

Vandet ledes nemlig ikke længere til kloak, men står i stedet i brøndene og løber herfra ind i bedet, hvor det bliver renset igennem filterjorden, før det nedsiver.

For at anlægget i et regnbed fungerer optimalt, er det vigtigt, at vores naturplejer er den eneste, der passer og plejer bedene. Derfor beder vi også om, at naboer til regnbedene undgår at smide affald eller andet i bedene og lader planterne og blomsterne være.

Som nabo til et regnbed skal du ikke gøre andet end at nyde synet og glæde dig over at bedene mindsker risikoen for oversvømmelser.