Få hjælp fra en energirådgiver

HOFORs energirådgivere kan hjælpe jer med jeres forbrug af varme og fjernkøling, forstå jeres anlæg og identificere eventuelle muligheder for at spare.

Det kan være svært at gennemskue, hvor varmen og vandet bruges i større ejendomme, virksomheder eller institutioner, og om forbruget er højere end nødvendigt.

Energirådgiverne hos HOFOR kan hjælpe jer med at forstå jeres data og identificere områder, hvor der kan være potentiale for forbedringer eller besparelser. Målet er at give jer et bedre grundlag for at træffe beslutninger om drift, vedligeholdelse og investeringer.

I kan blandt andet få hjælp til: 

  • Bedre drift af jeres fjernvarmeanlæg: Et veldrevet anlæg giver komfort, lavere forbrug og en effektiv udnyttelse af fjernvarmen. Vi rådgiver om energirigtig drift og hjælper med at pege på forhold, som kan have betydning for anlæggets ydeevne f.eks. afkøling, indstillinger og generel drift.
  • Blive klar til fremtidens fjernvarme: I de kommende år ændres temperaturen i fjernvarmenettet for at bruge mere vedvarende energi i fjernvarmen. Derfor bør I få tjekket, om jeres anlæg er klar til de nye temperaturer. Energirådgiverne kan hjælpe med en indledende vurdering af jeres anlæg og vejlede om, hvad det kan være relevant at undersøge nærmere.
  • Prioritér de rigtige investeringer: Hvis I har flere anlæg og vedligeholdelsesopgaver at forholde jer til, kan vi hjælpe med at skabe overblik over, hvor det kan være relevant at begynde, så I lettere kan prioritere indsatserne og fremtidige investeringer.

Hvem kan få hjælp af en energirådgiver?

  • Andels- og ejerforeninger
  • Almene boligorganisationer
  • Større udlejningsejendomme
  • Erhvervsejendomme
  • Ejendomsadministratorer
  • Offentlige bygninger og institutioner

Kontakt en energirådgiver

Telefon: 33 95 33 95

E-mail: spareraad@hofor.dk

Kontakt os, hvis I ønsker sparring om:

  • Forbrug af varme, vand, bygas og fjernkøling
  • Fjernvarmeanlæg og afkøling
  • Fremtidens fjernvarme
  • Drift og optimering af ejendomme
  • Mulige besparelser

Vil du blive klogere på energirigtig drift, kan du også melde dig til teknisk akademi. 

Læs mere om teknisk akademi