Skjult FaceBook tracking ikon Historien om bygas - HOFOR

Med jublende hurraråb d. 4. december 1857 blev de københavnske gader oplyst af to tusinde gaslygter – en efter en. For fremtiden kunne man bevæge sig trygt i mørket.

160 år med bygas

I mere end 160 år har der været bygas i de københavnske rør. Det er længere tid, end byen har haft både rindende vand, strøm og fjernvarme. Og der er sket meget, siden de første gaslamper blev tændt. I dag forsyner HOFOR ca. 250.000 kunder med bygas. Lige fra dit gaskomfur til store tekniske anlæg. Derfor er vi også vokset ud af vores første gasværk, Vestre Gasværk, og i dag forsynes kunderne fra fire moderne gasværker og to biogasanlæg.

Læs mere om, hvordan vi producerer bygas
 

Ældre foto af Vestre Gasværk
Vestre gasværk, 1916. Kul køres på skinner til gasværket.

Fra gasradiator til gastørretumbler

Mange af de gamle støbejernsrør ligger stadig i jorden, selvom vi løbende udskifter dem med moderne rør. Der er dog sket en udvikling i, hvad man bruger gassen til. Fx blev gassen brugt i gasradiatorer til opvarmning af hjemmet og hos frisørens gasvandvarmer, så man kunne få vasket hår i varmt vand. I dag bruges gassen både i moderne industrianlæg, pejse og tørretumblere – og som altid i gaskomfuret.

Se også: Bygas kan bruges til flere ting

Fra kulgas til biogas

Tidligere fremstillede man gassen af kul, som man varmede op. På den måde fik man gas og tjæredampe. Sådan gør vi ikke i dag. I dag er bygassen langt mere miljøvenlig. Vi laver den nemlig af ren luft, biogas og naturgas.

HOFOR Bygas som foregangsforsyning

Vi er derfor i en situation, hvor den gas, vi leverer, om få år vil være 100 pct. CO2-neutral. Med den omstilling ser vi frem til en ny tid med bygassen.