Skjult FaceBook tracking ikon Spørgsmål og svar om job i HOFOR - HOFOR

Spørgsmål og svar om job i HOFOR

Spørgsmål og svar om rekruttering

Har du spørgsmål til job i HOFOR? Så er der god chance for, at du kan finde svaret her. 


Rekruttering i HOFOR

Ansættelsesprocessen i HOFOR

Hvordan sender jeg min ansøgning?

Da vi hele tiden slår nye stillinger op, tager HOFOR ikke imod uopfordrede ansøgninger. Vi opfordrer i stedet til, at du opretter en JobAgent på hjemmesiden, som automatisk sender en e-mail, så snart vi har slået en stilling op inden for dit interesseområde.

Opret jobagent

Jeg har uploadet mit CV til rekrutteringssystemet. Nu søger I en medarbejder med de samme kompetencer som mig, men I har ikke kontaktet mig. Hvorfor?

Vi benytter ikke en CV-database, men slår hele tiden ledige stillinger op. Hvis du er interesseret i en stilling i HOFOR, skal du altid sende en motiveret ansøgning og et opdateret CV til det pågældende job. Hvis du gerne vil have direkte besked, når vi har en ledig stilling inden for dit interesseområde, opfordrer vi dig til at oprette en JobAgent her på vores hjemmeside.

Opret jobagent

Hvordan kan jeg få at vide, hvor langt I er i rekrutteringsprocessen til en stilling?

Når din ansøgning er uploadet korrekt til vores rekrutteringssystem, modtager du automatisk en bekræftelse på e-mail om, at din ansøgning er modtaget. Hvis du kommer i betragtning til stillingen, bliver du kontaktet direkte, så vi kan afholde en personlig samtale med dig.

Hvis der ikke fremgår andet af stillingsopslaget, bliver samtalerne afholdt efter, at ansøgningsfristen er udløbet. I alle tilfælde vil du senest høre fra os, når rekrutteringsprocessen er afsluttet. Hvis du undervejs i processen har behov for at kontakte os, er du velkommen til at ringe eller skrive til den kontaktperson, som fremgår af stillingsopslaget.

Kan jeg få uddybet, hvorfor jeg ikke fik den stilling, jeg søgte?

Har du været til samtale vedrørende en ledig stilling, men ikke er blevet tilbudt jobbet, vil vi meget gerne give dig en uddybet begrundelse. Ring eller skriv til kontaktpersonen i stillingsopslaget, hvis du har behov for en mere fyldestgørende begrundelse.

Hvis du har fået afslag på en stilling uden at have været inviteret til samtale, har vi desværre ikke mulighed for at give en uddybende begrundelse. Vi er heldige at modtage rigtig mange ansøgninger, og vi er altid omhyggelige med at udvælge de kandidater, som vi mener bedst lever op til de krav, der er beskrevet i stillingsopslaget.

Ansættelsesprocessen i HOFOR

Hver stilling er forskellig, men vores ansættelsesproces følger nogle retningslinjer. 

Ansættelsesprocessen i HOFOR

Invitation til jobsamtale

Med mindre der er angivet andet i jobannoncen, holder vi samtaler efter, at ansøgningsfristen er udløbet. De kandidater, der inviteres til samtale, vælges ud fra de kriterier, som er beskrevet i jobannoncen.

Hvis du bliver inviteret til en samtale, vil du møde chefen eller lederen for afdelingen og – afhængigt af stillingen – evt. en kollega og/eller en HR-konsulent. Til de fleste stillinger afholder vi to samtalerunder.

Personlighedstests og cases

Til visse stillinger anvendes personlighedstests, cases eller opgaver som et ekstra værktøj i forbindelse med at udvælge den rette kandidat. Hvis det er tilfældet for den stilling, du er inviteret til samtale om, vil du blive informeret om det undervejs i ansættelsesprocessen.