Vi går målrettet efter at fange CO₂ på Amagerværkets blok 4 (AMV4) og lagre det i undergrunden – på land eller i Nordsøen. Skorstenen på blokken står med 1 mio. tons for Danmarks største årlige udledning af biogen CO₂. Ved at fjerne denne udledning bidrager vi markant til den grønne omstilling.
CO₂-fangst er afgørende for Københavns klimamål
Ved at fange og lagre denne CO₂ – i stedet for at udlede den i atmosfæren – kan vi bidrage markant til Københavns Kommunes ambition om klimapositivitet i Klimaplan 2035. Klimapositivitet betyder, at man fjerner mere CO₂, end man udleder.
CO₂-fangst på Amagerværket vil samtidig gøre det lettere at opfylde regeringens 2030-mål om 70 pct. reduktion af CO₂-udledningen. Lykkes vi med projektet på alle områder og i alle faser, har vi en metode, der på en økonomisk forsvarlig måde bidrager til at nå de ambitiøse klimamål.
Lagring af CO₂ er en kendt teknologi
Lagring af CO₂ kræver en helt speciel struktur i undergrunden. Selve lageret skal ligge i mindst 800 meter dybde og kan bestå af porøse geologiske lag – fx lag af sandsten eller kalk. Lageret skal være forseglet med et tæt lag af fx ler, så man kan være sikker på, at CO₂’en ikke bevæger sig opad og slipper ud til atmosfæren. Underjordisk lagring af CO₂ er en teknik, som har været anvendt i flere årtier mange steder rundt om i verden, fx i Nordsøen.
I den danske undergrund findes en række velegnede formationer, som kan rumme store mængder CO₂.
Læs mere om lagring af CO₂ hos GEUS
CO₂ kan også blive til fremtidens grønne brændstof
På længere sigt kan det også blive muligt at bruge CO₂’en fra værket til at producere fremtidens grønne brændstoffer – fx til fly og tung lastbilstransport. Når disse grønne brændstoffer – som i dette tilfælde – er baseret på biogen CO₂, er de CO₂-neutrale.
Hvad er biogen CO₂?
Biogen CO₂ er baseret på dyr eller planter – i modsætning til fossil CO₂, der er baseret på kul, naturgas og olie. På Amagerværkets Blok 4 kommer CO₂’en fra afbrænding af dokumenteret bæredygtig træflis.
Teknologien er fortsat under udvikling. Større mængder af grønt flybrændstof baseret på Power-2-X-teknologien forventes dog først at være klar om nogle år. Innovationsfonden skønner fx, at denne type brændstof kan være klar inden 2030.
Læs mere om fremtidens flybrændstof hos Innovationsfonden
Logisk at fange CO₂ på hovedstadens yngste kraftvarmeværk
Sideløbende med et CO₂-fangstanlæg arbejder vi aktivt med udrulningen af nye varmeproduktions-teknologier, som fx store varmepumper og elkedler. Disse to teknologier – og andre – vil løbende få en stadig større rolle i vores flerstrengede fjernvarmeforsyning. Og det vil føre til, at biomassen kommer til at fylde markant mindre.
Men da AMV4 er hovedstadens nyeste kraftværksblok, er det oplagt at indfange så meget CO₂ som muligt på netop dén blok, der har den længste tekniske levetid.
Forretningspartner skal projektere og bygge CO2-fangstanlægget
Der er fortsat mange brikker, der skal falde på plads, før et CO₂-fangstanlæg står klar på Amagerværket.
- Vi skal finde en forretningspartner, en virksomhed, som bl.a. kan håndtere projekteringen, byggeriet og indkøringen af anlægget.
- Partneren skal desuden håndtere transport, lagring og salg af CO₂’en.
- Selv skal vi bl.a. bidrage med al den viden, der skal bruges, når det nye anlæg skal integreres med resten af Amagerværkets infrastruktur.
Udbud om støtte til CO2-fangst skal vindes
Når partneren er fundet, bliver den næste opgave at vinde det statslige udbud af støtte til CO₂-fangstanlæg. Der er planlagt to udbud udover det, som Ørsted vandt i 2023. Hvis vi vinder ét af dem, skal vi i gang med at udvikle byggeriet af anlægget og integrationen med resten af Amagerværket. Hvis alt går vel, forventes anlægget at være klar til test i 2028 og til drift i begyndelsen af 2029.
Deltagelse i strategiske fællesskaber øger viden om CO₂-fangst
Vi formidler viden om fangst og lagring af CO₂ sammen med resten af branchen og Novo Nordisk Fonden på hjemmesiden “CO₂ i dybden”. Det er et vidensforum, som bygger på officielle kilder, forskning og input fra myndigheder, giver svar og skaber overblik om fangst og lagring af CO₂.
Vi er desuden med i et netværk kaldet CCUS-alliancen, hvor en lang række erhvervsorganisationer også er med.
