Skjult FaceBook tracking ikon Lavere fjernvarmetemperaturer i 2033 - FAQ - HOFOR

Lavere fjernvarmetemperaturer i 2033 - FAQ

Få svar på spørgsmål omkring de nye leveringsbestemmelser for fjernvarme.

Økonomiske spørgsmål

Økonomiske spørgsmål

Hvem betaler udgifter til justering/opgradering af ejendommenes varmeanlæg?

Det er ejerne selv, som betaler for justering og eventuel opgradering af deres varmeanlæg, som til gengæld kan medføre lavere energiudgifter til daglig drift og en øget værdi af ejendommen.

HOFOR er ansvarlig for investeringer i fjernvarmenettet frem til ejendommenes hovedhaner.

Tilbyder HOFOR finansieringsmuligheder/afbetalingsordninger til forbedring af kundernes varmeanlæg?

Nej, HOFOR tilbyder ikke finansieringsmuligheder til forbedringer af kundernes varmeanlæg.

Du skal derfor budgettere med hensættelser til energirenovering i ejendommens driftsbudget og evt. aftale finansiering med banken. HOFOR er ansvarlig for investeringer i fjernvarmenettet frem til ejendommenes hovedhaner.

Kan jeg få tilskud til energirenovering fra HOFOR eller andre?

Statens Bygningspulje udbyder jævnligt puljer med tilskud til forskellige former for energirenovering.

Hvilke og hvornår kan man læse om på hjemmesiden sparenergi.dk:

Sådan bliver bygningspuljen brugt

Hvad vil det typisk koste at justere eller opgradere sit varmeanlæg?

Det kræver en gennemgang af den enkelte ejendom at vurdere omkostningerne, da disse vil afhænge af bygningens og især varmeanlæggets alder og stand.

Udgifterne kan variere fra ret små til ret store udgifter afhængigt af, om der fx blot er behov for at justere det nuværende varmeanlæg, om en varmeveksler eller andre komponenter i varmecentralen eventuelt skal skiftes, eller om smalle/tynde radiatorer bør udskiftes eller suppleres.

HOFOR anbefaler, at du får en energisagkyndig rådgiver (et VVS- eller rådgivningsfirma) til at vurdere det præcise behov.

Tilbyder HOFOR at gennemgå kundernes varmeanlæg?

HOFOR kan desværre ikke tilbyde at gennemgå kundernes varmeanlæg. Vi henviser til, at man kontakter en energisagkyndig rådgiver (et VVS- eller rådgivningsfirma), som kan vurdere bygningens/varmeanlæggets tilstand.

Til større ejendomme tilbyder HOFORs et såkaldt ForsynOmeter-abonnement, som inkluderer elektronisk dataindsamling. Her kan rådgivning vedr. kundens varmecentral tilkøbes, dog omfatter dette ikke gennemgang af det samlede varmeanlæg (radiatorer og rør) i hele ejendommen.

Se også gode råd til, hvad man selv kan undersøge – under tekniske spørgsmål på denne side.

ForsynOmeter

Hvad koster det at få en energisagkyndig rådgiver til at gennemgå en ejendom/et varmeanlæg?

Timepriser vil fremgå af rådgivernes/ VVS- firmaernes hjemmesider.

HOFOR anslår, at det vil tage en fagkyndig person nogle få timer at gennemgå en villa, mens det for en ejendom med 5 opgange kan tage op til en dag.

Hertil kan der komme ekstra udgifter, i form af timer til udarbejdelse af en skriftlig vurdering/anbefaling og tilbud.

Påvirker lavere fremløbstemperaturer kundens mulighed for opnå samme afkølingsgrad?

Ja, kundens mulighed for at opnå samme afkøling af fjernvarmevandet vil blive påvirket, når vi sænker fremløbstemperaturen.

Derfor vil kravet om afkøling blive tilpasset i takt med, at vi sænker fremløbstemperaturen, så bonus- og merpris vedr. afkøling fortsat udgør et incitament til at afkøle/udnytte fjernvarmen effektivt.

HOFOR skal hverken tjene penge på fjernvarmen eller afkølingstariffen, men skal sikre at fjernvarmen er effektiv, billig og belaster klimaet så lidt som muligt.

Risikerer jeg, at min bonus eller merpris vedr. afkøling bliver påvirket af lavere fremløbstemperaturer?

Ja, til en vis grad, men samtidig med at HOFOR sænker fremløbstemperaturen, justerer vi kravet til den gennemsnitlige afkøling, således at afkølingskravet matcher fremløbstemperaturen og bonus- og merpris vedr. afkøling fortsat udgør et incitament til at afkøle/udnytte fjernvarmen effektivt.

Tekniske spørgsmål

Tekniske spørgsmål

Kan jeg selv vurdere, om mit varmeanlæg er klar til lavere fjernvarmetemperaturer?

For at være helt sikker, bør du kontakte en energisagkyndig rådgiver (et VVS- eller rådgivningsfirma), som kan vurdere bygningens/varmeanlæggets tilstand.

Men ejendommen/varmeanlægget vil som udgangspunkt være godt forberedt, hvis og i jo højere grad du kan svare ”ja” til følgende:

- Er varmeanlægget etableret/ opgraderet efter 1995?

- Er anlægget dimensioneret til fremløbs- og returtemperatur på enten 70/40 eller 60/40 grader?

- Er der tilsyn og vedligeholdelse af varmeanlægget – inkl. kontrol af alle radiatortermostater?

- Har radiatorerne stor varmeflade og/eller flere lag varmeflader per radiator?

- Kan I opnå 23 grader i stuerne, selv på meget kolde dage (minus 12 grader C)?

- Er ejendommen velisoleret?

- Ligger årskølingen på din årsafregning i neutralzonen, eller giver den bonus?

Vil lavere fjernvarmetemperatur påvirke risikoen for at få legionellabakterier i sit varme brugsvand?

Nej, en lavere fjernvarmetemperatur vil ikke øge risikoen for at Legionella opstår. Legionella ses stort set aldrig i villaer og kun sjældent i store bygningers varmtvandsanlæg.

Har man først fået Legionella, kan det tage længere tid at nedkæmpe igen, når fjernvarmevandet ikke er lige så varmt.

I særlige tilfælde kan det kræve montage af el-patron i varmtvandsbeholderen til at hæve temperaturen, alternativt UV- belysning eller kemisk behandling, hvilket skal udføres af et specialiseret vandbehandlingsfirma.

Hvordan afgør jeg, om jeg har et 1-strengs eller 2-strengs varmeanlæg?

Hvis varmeanlægget er etableret efter 1980, er det med stor sandsynlighed et 2-strengsanlæg. Er du i tvivl kan du evt. prøve at kigge på en radiator:

Hvis rørene til og fra din radiator er forbundet til samme varmerør, så har du et 1-strengsanlæg.

Hvis rørene til og fra din radiator er forbundet til to forskellige varmerør, så har du et 2- strenganlæg.

I etageejendomme, hvor varmerørene ofte går lodret gennem etagerne tæt ved radiatorerne, er det nemt at vurdere ved selvsyn. Der er sværere at vurdere i villaer eller ejendomme, hvor varmerørene kan ligge gemt under gulv. Her bør en fagmand vurdere spørgsmålet ud fra, hvordan varmerørene er tilsluttet.

Kan jeg selv se, om mit varmeanlæg er dimensioneret til fremløbs- og returtemperatur på 70/40 eller 60/40?

Nej, som lægmand er det svært selv at se nogen steder, men det vil typisk være tilfældet, hvis anlægget er etableret efter 1995.

Ellers kan en energisagkyndig rådgiver (VVS- eller rådgivningsfirma) afgøre eller beregne det. Dimensioneringen vil også fremgå af projektbeskrivelsen for varmeanlæggets opførelse, evt. som bilag til en byggetilladelse.

Hvis HOFOR sænker temperaturen gradvist over 10 år, kan nogen så få problemer inden 2033?

Ja, hvis ejendommens varmeanlæg ikke allerede er klar til lavere fremløbstemperaturer, vil den gradvise sænkning af fremløbstemperaturen gradvist kunne begynde at give problemer på de koldeste vinterdage.

Hvis du oplever problemer, bør du kontakte en energisagkyndig rådgiver (VVS- eller rådgivningsfirma) og få en vurdering af, hvad det vil kræve at tilpasse varmeanlægget, så du undgår problemer.

Andre spørgsmål

Andre spørgsmål

Hvor mange ejendomme bliver påvirket af en lavere fremløbstemperatur?

I HOFORs forsyningsområde findes ca. 32.000 varmeanlæg, og langt de fleste vil kunne fungere fint ved lavere fjernvarmetemperaturer, evt. med mindre justeringer/opgraderinger af varmeanlægget.

Ældre ejendomme, opført før 1950, som har små/smalle radiatorer, 1-strengs varmesystem, dårlig isolering og varmeanlæg, der er dimensioneret til varmere fremløbstemperatur end 70 grader, vil i nogen grad skulle justere og/eller modernisere deres varmeanlæg inden 2033. Det drejer sig sandsynligvis om et par hundrede ældre ejendomme, især i indre København.

Er der forskel på fremløbstemperaturen i forskellige dele af byen?

Ja, bygninger, der ligger tættest på de steder i København, hvor HOFOR og andre producerer fjernvarmen, modtager en højere fremløbstemperatur, end bygninger der ligger længere væk. Det skyldes, at fjernvarmevandet taber noget varme, mens det bliver transporteret i fjernvarmerørene. Så for at sikre varme nok til dem længst væk, er temperaturen nødt til at være højere dér, hvor varmen kommer fra.

Fjernvarmesystemet får både varme fra affaldsforbrænding, kraftvarmeværker, spidslastanlæg og vekslerstationer, der tilsammen udgør den produktion, som forsyner kunderne med varme. Som fjernvarmekunde vil man derfor kunne få varmen flere forskellige steder fra, afhængigt af, hvornår på året det er, og om der er reparationer i gang på en rørledning.

Generelt ser vi de højeste temperaturer i midtbyen og de laveste temperaturer yderst i nettet, eksempelvis i Brønshøj. At temperaturen er højest i midtbyen skyldes, at varmen - blandt andet fra Amagerværket - kommer op i vores tunnel i Adelgade, hvorfra den sendes videre ud i fjernvarmenettet.

Hvad anvender HOFOR kundernes merbetalinger vedr. lav afkøling til?

For at give fjernvarmekunderne incitament til at afkøle fjernvarmevandet effektivt, anvender HOFOR merbetalingen fra de kunder, der ikke afkøler effektivt, til at udbetale bonus til de kunder, der afkøler effektivt.

HOFOR skal ikke tjene penge på fjernvarmen, og for at sikre en balance tilpasser (hæver eller sænker) vi hvert år det gennemsnitlige afkølingskrav. For 2023 er kravet til afkøling i gennemsnit 30°C.