Aflæsning i hus
En gang om året skal du aflæse forbruget af gas, vand og varme.
Når det er tid til at årsaflæse dit forbrug af gas, vand eller varme, vil du modtage et aflæsningskort fra os.
Du kan aflevere din aflæsning til os på flere måder:
- Indtast aflæsningen via din telefon. Du finder nummeret på kortet.
- Indtast din aflæsning på Tastselv Service. Sørg for at have dine målernumre klar.
- Send en mail til Kundeservice på kundeservice@hofor.dk
- Ring til 3395 3395 og tast 1 for Kundeservice.
- Udfyld aflæsningskortene og send dem til os.
Cirka en uge efter aflæsningsfristen vil du modtage din årsregning.
Skift til Fastpris på bygas og undgå årsaflæsningen
Få dine aflæsningskort digitalt
Kunne du tænke dig at få fremtidige aflæsningskort fra os pr. mail eller via e-Boks, skal du tilmelde dig i vores Tastselv Service eller i indbakken på din e-Boks.
Sådan aflæser du dit forbrug af varme
Husk at foretage to aflæsninger for varme – en på MWh og en på m³.
Find en vejledning til, hvordan du aflæser din varmemåler
Sådan aflæser du din vandmåler
Vi skal bruge tallet fra din måleraflæsning i hele m3, så du skal ikke aflæse decimalerne på måleren.
Glemmer du at aflæse dine målere
Hvis du glemmer at aflevere din aflæsning til os, sender vi en rykker til dig. Når vi sender rykkeren, opkræver vi et gebyr.
Her kan du se en oversigt over vores gebyrer for 2022
Vi beregner et forbrug
Har vi fortsat ikke modtaget din aflæsning, baserer vi den følgende regning på et beregnet forbrug. Det betyder, at din regning ikke nødvendigvis afspejler det forbrug, du reelt har haft.
Vi kan foretage en kontrolaflæsning af måleren hos kunder med beregnet forbrug. Det opkræver vi et gebyr for.
Du kan indtaste dit forbrug i Tastselv Service.
Ofte stillede spørgsmål om aflæsning i hus
Jeg kan ikke selv aflæse mine målere. Kan I hjælpe?
Kontakt Kundeservice på telefon: 3395 3395 - tast 1 for Kundeservice, eller send en mail.
Skriv en mail til kundeservice@hofor.dk
Hvordan aflæser jeg min varmemåler?
Hvis du ikke har MWh i displayet, er det fordi, du forsynes med dampvarme, som kun måles i m³.
Er displayet blankt, så kontakt Kundeservice på telefon: 3395 3395 - tast 1 for Kundeservice.
Find en vejledning til aflæsning af din varmemåler