Få overblik over jeres energiforbrug

HOFOR tilbyder tre løsninger, der hjælper jer med at følge, forstå og optimere energiforbruget i ejendommen.

Uanset om I er bestyrelse, ejendomsadministrator eller driftspersonale, kan I vælge den løsning, der passer bedst til jeres behov. I HOFOR kalder vi det intelligente energiløsninger.

Læs om de tre løsninger - ForsynOmeter, CTS og Data - nedenfor:

ForsynOmeter

ForsynOmeter samler jeres energidata ét sted, og hjælper med at skabe overblik over jeres bygningers forbrug på tværs af forsyninger. Løsningen giver indsigt i forbrugsmønstre og hjælper jer med at finde muligheder for at reducere og optimere energiforbruget.

ForsynOmeter er til erhvervskunder, ejer- og andelsforeninger, administrationsselskaber, institutioner og andre større ejendomme m.m., der ønsker bedre indsigt i og kontrol over deres forbrug af fjernvarme, vand, bygas eller fjernkøling.


Med ForsynOmeter får I:

  • Samlet overblik over ejendomme og forsyninger
  • Mulighed for at sammenligne nuværende og tidligere forbrug
  • Mailalarmer ved uventede udsving i varme- og vandforbruget
  • Adgang for flere brugere
  • Månedsrapporter og eksport af data
  • Mulighed for personlig energirådgivning fra HOFOR

Velegnet til jer, der ønsker en brugervenlig løsning med overblik, rapportering og rådgivning.


CTS

CTS er en forkortelse af Central Tilstandskontrol og Styring. Med et CTS-abonnement kan du integrere data med dit eget CTS-system eller andet energistyringssystem. HOFOR installerer et CTS Mbus udtag i fjernvarmemåleren, så du kan få målerens data direkte ind i ejendommens CTS-anlæg.

Vigtigt at vide:

  • I nogle tilfælde kræver løsningen installation af en ny fjernaflæsningsenhed.
  • I står selv for tilslutning til eget CTS-anlæg eller energistyringssystem.
  • Ved særlige vand- eller gasmålere kan en alternativ løsning være nødvendig.

Løsningen er velegnet til jer, der allerede arbejder aktivt med CTS og energistyring.


Data

Data-løsningen giver adgang til fjernaflæste forbrugsdata, som kan bruges i egne analyse- eller energistyringssystemer. Data opdateres dagligt og indeholder timebaserede målinger, så I selv kan arbejde videre med analyser og rapportering.

Vigtigt at vide:

  • Data leveres som en daglig CSV-fil.
  • Filen henter I selv fra en server.
  • I vælger selv, hvordan data skal analyseres og præsenteres.

Priser*

Produkt Pris (årligt abonnement) Pris (opsætning - engangsbeløb)
ForsynOmeter Basis - Vand 1.400 kr.  975 kr.
ForsynOmeter Basis - Varme 1.400 kr.

975 kr.

ForsynOmeter med rådgivning - Varme 3.400 kr. 975 kr.
ForsynOmeter - Bygas ** 1.400 kr. 975 kr.***
ForsynOmeter - Køl 1.400 kr. 975 kr.
Data 150 kr. 975 kr.
CTS 125 kr. 1.925 kr.

*Alle priser er pr. år ekskl. moms.
**For at få ForsynOmeter til bygas, skal du være erhvervskunde med et minimumsforbrug på 5.000 m3/år.

***Hvis gasmåleren skal skiftes, kommer der et ekstra gebyr på 5.000kr.


Er du i tvivl om hvilken løsning der passer bedst til jeres behov eller vil du høre mere, kan du kontakte vores Key Account Managers på telefon 3395 3845 eller skrive en mail på forsynometer@hofor.dk