
Fra ansøgning til samtale - og alt derimellem
Rekrutteringsprocessen
Har du sendt en ansøgning – eller overvejer du at søge job hos os? Her kan du se, hvad der sker undervejs, og hvad du kan forvente af vores rekrutteringsproces.
I alle stillingsopslag finder du en grøn knap ‘søg stillingen’. Herfra bliver du guidet gennem ansøgningsprocessen.
Når du søger, skal du sende et motiveret CV, hvor du kort fortæller, hvorfor jobbet interesserer dig, og hvad du kan bidrage med i rollen.
Du behøver ikke sende en traditionel ansøgning. Vi vil hellere lære dig at kende gennem dit CV og din korte motivation.
Et motiveret CV er dit almindelige CV kombineret med et kort motivationsafsnit. Her giver du os et indblik i, hvad der driver dig, og hvordan dine erfaringer og kompetencer passer til jobbet.
Vi modtager ikke uopfordrede ansøgninger. Hold derfor øje med vores ledige stillinger, og søg dem, der matcher din profil.
Her er nogle tips til dit motiverede CV:
- Start med et kort motivationsafsnit: Hvorfor søger du jobbet, og hvad kendetegner din profil?
- Fremhæv de erfaringer og kompetencer, der er mest relevante for stillingen.
- Hold dit CV overskueligt - gerne på 2-3 sider.
- Beskriv erhvervserfaring i omvendt kronologisk rækkefølge.
- Gør det samme med uddannelse og relevante kurser.
- Tag gerne frivilligt arbejde eller andre relevante aktiviteter med.
- Undlad foto – vi vurderer kandidater ud fra kompetencer og erfaring.

Sådan foregår det, når du søger job hos os
Alle rekrutteringsprocesser er forskellige, men hos os følger de en overordnet struktur, så du ved, hvad du kan forvente.
Screening og indkaldelse
I den første kontakt kan vi også stille enkelte afklarende spørgsmål - fx om lønforventninger, kørekort, certificeringer eller lignende. Det gør vi for at sikre, at samtalen giver mening for både dig og os.
1. samtale
Vi fortæller mere om jobbet, teamet og HOFOR, og vil samtidig spørge ind til din motivation, dine faglige kvalifikationer og din erfaring.
2. samtale
På samtalen går vi mere i dybden med dine kompetencer, din måde at arbejde og samarbejde på, samt din adfærd i forskellige situationer.
Til nogle stillinger - oftest lederstillinger - kan der også indgå en test og/eller en faglig case. Hvis test er en del af processen, fremgår det af jobopslaget, og du vil modtage mundtlig feedback fra vores rekrutteringspartner.
Referencer
Ansættelse og onboarding
Når du starter, fortsætter forløbet med både introduktionsdage og rundvisninger, der giver dig et godt fundament for din nye rolle. Du får også tilknyttet en buddy, og sammen følger vi en plan, så du får en god start.
Spørgsmål og svar om rekrutteringsprocessen i HOFOR
Hvornår hører jeg fra jer?
Når vi har gennemgået dit CV, kontakter vi dig. Går du videre i processen, ringer vi til dig. Hvis ikke, får du et afslag på mail - du får altid svar på din ansøgning.
Vi bestræber os på at give svar løbende, så du ikke skal vente unødigt længe. Du kan forvente at høre fra os senest 10 dage efter ansøgningsfristen er udløbet.
Har du spørgsmål undervejs, er du altid velkommen til at kontakte personen i stillingsopslaget – vi hjælper dig gerne.
Kan jeg få uddybet, hvorfor jeg ikke fik den stilling, jeg søgte?
Hvis du ikke inviteres til samtale, modtager du et skriftligt afslag. Vi gennemgår alle CV’er grundigt, men fordi vi ofte modtager mange ansøgninger, har vi desværre ikke mulighed for at give individuel feedback i denne del af processen.
Jeg har uploadet mit CV tidligere. Hvorfor kontakter I mig ikke, når I slår en lignende stilling op?
Du kan også oprette en jobagent, som giver dig besked, når vi har en ledig stilling inden for dit interesseområde.
Opret jobagent
Hvad består rekrutteringsprocessen typisk af?
Hvem møder jeg i rekrutteringsprocessen?
Ved lederstillinger kan der være flere deltagere i ansættelsesudvalget. Fx lederens leder, en kommende lederkollega og/eller en rekrutteringspartner.
Når vi indkalder dig til samtale, fortæller vi, hvem du skal møde. Hvis vi mod forventning glemmer det, er du velkommen til at spørge.
Hvordan forbereder jeg mig til en jobsamtale hos jer?
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du er nysgerrig og har overvejet, hvad jobbet indebærer, og hvordan du ser dig selv i rollen.
Til samtalen er det en god idé, at du kan give konkrete eksempler på din erfaring og dine kompetencer - og kan sætte ord på, hvad der motiverer dig i jobbet og HOFOR.
Vi stiller typisk spørgsmål til din baggrund, motivation og kompetencer. Vi kan også bede dig forholde dig til situationer, der giver indblik i, hvordan du arbejder og håndterer udfordringer i praksis.
Forbered også gerne nogle spørgsmål til os – samtalen er i lige så høj grad din mulighed for at vurdere, om jobbet er det rette for dig.
Hvad lægger I særlig vægt på, når I vurderer kandidater?
Vi ser især på:
Hvordan du har brugt dine kompetencer i praksis
Hvilke resultater du har skabt
Hvordan du arbejder og samarbejder
Derfor vil vi ofte bede dig give konkrete eksempler fra din erfaring - både i dit CV og til samtalen.
Vi er også optaget af din motivation: hvad der driver dig, og hvorfor netop denne stilling og HOFOR er interessant for dig.
Vores mål er at få et så nuanceret og retvisende billede som muligt af dig som kandidat. Derfor vurderer vi alle kandidater ud fra de samme kriterier og med fokus på det faglige match.
Hvem er HOFOR?
HOFOR er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab.
Vi leverer vand, varme, bygas, fjernkøling og håndterer spildevand for mere end en million kunder.
Vi opfører også vindmøller og solcelleparker til Danmarks grønne omstilling. Og så er vi med til at sikre, at du de fleste dage trygt kan hoppe i havnebadet.


