Biomassetræ og certificering

Den biomasse, HOFOR bruger til at producere fjernvarme på Amagerværket, er dokumenteret bæredygtig. Men hvad betyder det? Og hvad er det for noget træ, der bruges til biomasse? Det kan du høre om her.

I denne film fortæller Anders Evald fra HOFOR, hvordan vi sørger for, at den biomasse, vi køber, er bæredygtig.

Her kan du se en synstolket version af filmen med Anders.

På Amagerværket producerer HOFOR fjernvarme til 99 pct. af københavnerne, og det er afgørende for os, at biomassen lever op til alle krav om bæredygtighed.

Amagerværkets blok 1 har anvendt træpiller siden 2010, og den nye Blok 4 er siden 2020 blevet fyret på træflis. Hele produktionen af el og varme på Amagerværket er således baseret på vedvarende energi i form af dokumenteret bæredygtig biomasse.

Hvad der er vigtigt for os, når vi køber biomasse:

At hente træbrændsler fra skovbrug, hvor den fremtidige træproduktion bevares. Det betyder, at skovens tilvækst sikres på lang sigt via genplantning. Det medfører, at den samlede skovmasse holdes konstant eller stigende, og at optaget af CO2 bevares eller øges. Det er afgørende for, at det øgede forbrug af biomasse giver en reel og markant CO2-reduktion sammenlignet med fortsat anvendelse af fossile brændsler.
At produktionen af biomasse sker på en måde, hvor biodiversiteten og økosystemet beskyttes – både generelt og i særligt udsatte områder, og hvor sociale og arbejdsrelaterede rettigheder respekteres.
At vores brændsel overvejende består af restprodukter fra skovbruget og træindustrien.
At arbejde for at nyttiggøre asken, hvis det er muligt, ved at den bliver genanvendt og f.eks. sendes ud til landbruget som gødning.

Hvad slags træ bruger HOFOR til biomasse?

Det træ, der bliver brugt til biomasse, er primært træ, der på den ene eller anden måde er blevet til overs:

Grene og toppe fra store træer, der er til overs, når det træ, der kan bruges til industrielle formål, er taget fra.
Små træer med grene og toppe fra rutinemæssige udtyndinger og andre justeringer i skoven, som er foretaget for at forbedre træbestandens kvalitet.
Uønsket krat og småtræer på landbrugsarealer eller fra det åbne land.
Stammer, der ikke efterspørges af f.eks. træindustrien. Typisk træ, der ikke lever op til de ønskede specifikationer. F.eks. fordi de har råd eller sygdomme, er væltet i en storm eller er ødelagt af skovbrande. Det kan også være stammer, der er krogede eller flækkede, for korte, for tynde eller for gamle m.v.
Stammer og grene fra plantagedrift af andre produkter – æbler, oliven, gummi, vin osv., herunder træ, der vokser på midlertidige overskudsarealer.
Savsmuld, bark m.v. fra træindustrien.

75 pct. af biomassen kommer fra lande tæt på

I 2023 kom 75 pct. af biomassen fra Danmark og fra lande, der ligger tæt på Danmark. Det drejer sig om Estland (23,3 pct.), Letland (17,8 pct.), Tyskland (16,7 pct.), Norge (6,7 pct.), Storbritannien (6,4 pct.), Sverige (2,2 pct.), Litauen (1,3 pct.) og Belgien (0,4 pct.).

I 2023 modtog HOFOR 22,7 pct. af sin biomasse fra Brasilien, mens 1,4 pct. kom fra Canada og 0,5 pct. fra Spanien.

I situationer med særligt usikre forsyningsforhold vil vi undtagelsesvis kunne blive tvunget til at anvende andre kvaliteter af bæredygtig biomasse. Det vejer meget tungt, at fjernvarmeforsyningen i København skal køre uden nedbrud, men vi ønsker i disse ekstraordinære situationer ikke at gå på kompromis med vores krav om, at brændslerne skal være bæredygtige.

I fyringssæsonen 2022-23 købte vi således under energikrisen helt undtagelsesvis nogle laster biomasse af en kvalitet, der potentielt kunne bruges til papirproduktion. Indkøbet var afgørende for at sikre varmen til København i løbet af vinteren 2022-23. Denne biomasse er – som vores øvrige biomasse – dokumenteret bæredygtigt produceret.

Biomassen er certificeret

Det er afgørende for HOFOR, at bæredygtigheden kan dokumenteres. Derfor køber vi biomasse, som er certificeret af internationalt anerkendte organisationer efter internationale standarder for bæredygtighed af træ og biomasse. Vi anvender følgende tre certificeringsordninger:

SBP- og FSC-certificering

Den mest kendte er nok FSC (Forest Stewardship Council), som spiller en stor rolle for os. Mange danskere kender den måske fra indkøb af bæredygtige træprodukter eller træ i byggemarkeder. FSC blev stiftet i 1993. Her fandt en række miljøorganisationer, menneskerettighedsorganisationer og skovejere sammen om at skabe nogle fælles globale principper for bæredygtig skovdrift. Parterne ønskede et nyt gennemarbejdet og troværdigt system, der kunne garantere bæredygtigt produceret træ og papir til forbrugere verden over.

FSC-mærket, som vi kender det i dag, indebærer bl.a., at der stilles strenge sociale og miljømæssige krav til skovdriften, og at der i en FSC-skov ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere, herunder at skoven og dens økosystemer bevares. SBP og PEFC stiller krav inden for de samme områder.

Vi har valgt at benytte SBP-certificering som vores primære krav til leverandører. SBP adskiller sig bl.a. fra FSC og PEFC. Det gør det ved have specifikt fokus på biomasse til energi og ved at inkludere krav om rapportering af energiforbrugsdata fra alle led i leverandørkæden fra skov til skorsten.

Uafhængig kontrol af biomasse-leverandørerne

Certificeringen af vores leverandørers bæredygtighed sker via en uafhængig tredjepart, dvs. firmaer, som er akkrediterede specialister og inspektører. De skrappe bæredygtighedskrav, der ligger i certificeringen, er krævende og indebærer bl.a., at inspektørerne foretager kontrolbesøg i skovene og analyserer leverandørernes dokumentation.

Men kontrol sker ikke kun gennem certificeringer. Vi gennemfører også vore egne kontroller, og de kan være ganske omfattende, når omstændighederne kræver det.

HOFOR samarbejder med interessenter

HOFOR prioriterer samarbejdet med interessentgrupper og organisationerne bag certificeringsordningerne. Dette samarbejde er uhyre vigtigt for os i arbejdet med at sikre, at certificeringerne tager hånd om bæredygtighedsproblematikkerne på basis af den nyeste konsensusbaserede viden på området.

HOFOR er desuden i løbende i dialog med certificeringsorganisationerne for at øge og forbedre kvalitet og kontrol under certificeringerne.

Engagerer os aktivt

Ud over at følge nationale og internationale regler og lovgivning, som stiller krav til os i HOFOR, udvikler vi aktivt både vores egne og leverandørernes procedurer i takt med udviklingen på området. Vi arbejder for, at reglerne bliver fælles og stramme på EU-plan.

Vi følger også debatten og forskningen om biomasse nøje for at sikre, at vi altid har den nyeste viden på området, så vi f.eks. kan tilpasse os nye krav. Det sker f.eks. ved at deltage i nationale og internationale netværk og samarbejder, der sikrer adgang til ny viden om miljøvirkninger og regulering.

Vi samarbejder desuden med branchens øvrige aktører og har en konstruktiv dialog med leverandører, interessentgrupper, NGO’er, myndigheder m.v.

HOFORs krav til leverandører af brændsel

Læs mere om de krav, vi stiller til leverandører (siden er på engelsk):

Fuel Procurement

Spørgsmål og svar om biomasse

Er jeres biomasse CO2-neutral?

HOFOR køber kun bæredygtig biomasse, så den CO2, som frigives ved afbrændingen af biomassen, bliver opvejet af den CO2, som løbende optages af træerne i de skove, som biomassen kommer fra.

Men hvordan kan I regne med nul-emission, når der faktisk kommer CO2 ud af skorstenen?

Det kan vi først og fremmest, fordi vi gennem bæredygtighedskrav til vores leverandører sikrer, at den CO2, som frigives ved afbrændingen af biomassen, bliver opvejet af den CO2, som løbende optages af træerne i de skove, hvor biomassen kommer fra. Desuden er man rent regneteknisk internationalt blevet enige om, at emissioner fra produktion af produkter skal tilskrives det land, hvor produktionen sker, hvad enten det er cykler, kaffebønner eller biomasse. Producentlandet opgør sine skovressourcer, herunder mængden af CO2 bundet i skoven, og enhver ændring i mængden af bundet CO2 i skoven, som f.eks. ved udtag af biomasse. Udgangspunktet i disse internationalt aftalte regler er, at ansvaret for skovene er placeret i de lande, hvor skovene findes. Hvis vi i Danmark talte CO2 fra afbrænding af biomasse med, så ville CO2’en blive talt med to gange, og de internationale CO2-opgørelser ville ikke afspejle virkeligheden.

Hvad så med produktion og transport?

Hvis man ser isoleret på biomassens samlede livscyklus, kan man beregne det konkrete CO2-aftryk fra forsyningskæderne inkl. produktion og transport. Det gør, at man kan sammenligne CO2-udledningen fra biomasse og f.eks. kul. Når disse forhold er indregnet, reducerer HOFORs bæredygtige biomasse CO2-påvirkningen med 85-95 pct. i forhold til kul. Vi gør os umage med, at transporten sker så effektivt som muligt. Og vi tror, at der på sigt udvikles skibsbrændstof, som også er baseret på vedvarende energikilder. Denne teknologiudvikling er i fokus mange steder og på vej fremad.

Hvordan ser I på kulstofgæld?

Selvom skovene er drevet bæredygtigt, forekommer der en kulstofgæld ved udtag og afbrænding af restprodukter til biomasse, som ellers ville være blevet efterladt i skovbunden til naturlig nedbrydning over en kortere årrække, hvor de midlertidigt ville have lagret CO2’en. I løbet af denne korte årrække bidrager afbrændingen til en netto CO2-udledning, en gæld, som tilbagebetales i løbet af den tid, som træet ville være om at rådne i skoven. Til gengæld har brugen af biomasse sparet CO2-udledninger fra fossile brændsler, så der er trods kulstofgælden stadig betydelige CO2-besparelser ved at bruge bæredygtig biomasse frem for fossile brændsler. Også på den korte bane.

Hvordan sikrer I jer, at bæredygtigheden er i orden?

Bæredygtighedsprincipperne er integreret i den måde, vi køber ind på, og i vores forretningsstrategi. Vi benytter internationalt anerkendte certificeringer til at sikre biomassens bæredygtighed og dokumenterer det årligt gennem en tredjepartsverificeret indberetning til Energistyrelsen. Bæredygtighedscertificeringen af vores leverandører sker via en uafhængig tredjepart, dvs. firmaer, som er akkrediterede specialister og inspektører. De skrappe bæredygtighedskrav, der ligger i certificeringerne, er krævende og indebærer bl.a., at inspektørerne foretager kontrolbesøg i skovene og analyserer leverandørernes dokumentation. Desuden gennemfører vi selv kontroller ved besøg hos leverandørerne og i skovene.