I 2020 indviede HOFOR Amagerværkets nye blok 4, der udelukkende bruger dokumenteret bæredygtig biomasse. Det betød, at kullet forsvandt fra HOFORs del af varmeforsyningen, og at 85 pct. (2021) af fjernvarmen i København nu er baseret på CO2-neutrale energikilder.
I denne film fortæller Jette Ølshøj Pedersen fra HOFOR, hvordan biomassen bidrager til den grønne omstilling:
Se den synstolkede film med Jette Ølshøj Pedersen her
Biomasse kan imidlertid ikke stå alene, og HOFOR introducerer derfor i stigende omfang nye, vedvarende energikilder, hvilket vil medføre, at biomassen gradvist kommer til at fylde mindre i den samlede forsyning.
HOFOR er således i fuld gang med at udvikle fremtidens fjernvarmeforsyning i hovedstaden baseret på en flerstrenget strategi, hvor vi satser på en række vedvarende energikilder.
På vej mod fremtidens varmeforsyning
Det gælder sol og vind og store varmepumper, som i stigende omfang er attraktive, når der skal etableres ny kapacitet. Geotermisk varme fra undergrunden er et andet fokusområde. Vi ser også på, om man kan opsamle CO2 fra afbrændingen af biomassen og koble den med vindmøllestrøm – idet vi håber på, at den kan bidrage til at producere brændstof til fly, skibe og biler. Der er mange smarte teknologier på vej, som kommer til at indgå i fremtidens varmeforsyning.
HOFOR arbejder også med fleksibilitet i varmeforbruget, lavere temperaturer i fjernvarmenettet og flere tiltag, der giver effektiviseringer og mulighed for at indpasse f.eks. varmepumper – men som vi ikke kender den endelige udformning af. På flere områder er vi først lige begyndt.
Fremtidens energikilder: Nye teknologier skal modnes
HOFOR ser således muligheder i forhold til en række vedvarende energikilder, der i stigende omfang kan supplere og erstatte biomassen i takt med, at teknologierne bliver teknisk og økonomisk modne og kan bruges i stor skala.
I mellemtiden sikrer den dokumenteret bæredygtige biomasse en stadig grønnere fjernvarme til 625.000 københavnere og 40.000 erhvervskunder.
Markant effekt af at skrotte kullet
Ved at erstatte kul på Amagerværket med bæredygtig biomasse leverede HOFOR et afgørende bidrag til Københavns Kommunes ambitiøse mål om at blive CO2-neutral hovedstad. Brugen af bæredygtig biomasse har reduceret CO2-påvirkningen med 80-95 pct. i forhold til brug af kul – selv når CO2-udledningen fra transport og øvrig håndtering af biomassen er regnet med.
HOFOR opgør udledninger på samme måde som FN og EU
Der kommer CO2 ud af skorstenen, når vi benytter biomasse, men det er vigtigt at se dette i et større regnskab. Når en producent fælder eller planter træer, tæller det øjeblikkeligt med i producentlandets såkaldte LULUCF-regnskab, der er en opgørelse af kulstof i landbrugs- og skovsektorerne. Dermed er CO2-udledningen ved afbrænding altså allerede omfattet af CO2-regnskabet, når det ankommer til HOFORs værk. Træernes vækst indgår positivt i LULUCF-regnskabet. Det skaber incitament for producentlandet til at iværksætte tiltag, som f.eks. at plante ny skov, for at opretholde kulstofbalancen. I HOFOR opgør vi altså CO2-udledninger på samme måde som FN, EU og de danske myndigheder.
Biomassen indgår i et naturligt kulstofkredsløb
HOFOR indkøber kun certificeret bæredygtig biomasse, og dermed sørger vi for at holde balance i kulstofkredsløbet. I modsætning til f.eks. kul, hvor kulstoffet er lagret i millioner af år, indgår bæredygtig biomassen og andre træprodukter som en del af et naturligt kulstofkredsløb, hvor der genplantes træer, så skovens kulstoflager bliver opretholdt.
Vores leverandører er forpligtede til at genplante
Certificeringerne forpligter bl.a. biomasseproducenterne på at genplante skovområder, når andre fældes, og de er dermed en vigtig forudsætning for at kulstofkredsløbet holdes i balance.
Biomassen skal fortsat transporteres til værket, og vi arbejder derfor på at reducere udledningerne herfra. Disse kan dog ikke elimineres fuldstændigt, før der udvikles teknologier, der kan understøtte denne tilgang.
