Skjult FaceBook tracking ikon Ansættelsesprocessen i HOFOR - HOFOR

Hver stilling er forskellig, men vores ansættelsesproces følger nogle retningslinjer.

Invitation til jobsamtale

Med mindre der er angivet andet i jobannoncen, holder vi samtaler efter, at ansøgningsfristen er udløbet. De kandidater, der inviteres til samtale, vælges ud fra de kriterier, som er beskrevet i jobannoncen.

Hvis du bliver inviteret til en samtale, vil du møde chefen eller lederen for afdelingen og – afhængigt af stillingen – evt. en kollega og/eller en HR-konsulent. Til de fleste stillinger afholder vi to samtalerunder.

Personlighedstests og cases

Til visse stillinger anvendes personlighedstests, cases eller opgaver som et ekstra værktøj i forbindelse med at udvælge den rette kandidat. Hvis det er tilfældet for den stilling, du er inviteret til samtale om, vil du blive informeret om det undervejs i ansættelsesprocessen.