HOFOR har nu indledt et teknisk analyseprojekt for at se nærmere på de udfordringer og mulige løsninger, man vil stå over for, hvis man en dag skal bygge et anlæg til CO2-fangst på Amagerværket.
Interessen for CO2-fangst (Carbon Capture – CC) fra industrianlæg og kraftværker er stigende – både nationalt og internationalt. Hvis man indfanger CO2’en fra skorstenene og i stedet for at lukke den ud i atmosfæren lagrer den permanent i undergrunden (Carbon Capture and Storage – CCS), har man et stærkt redskab i forhold til at løse klimakrisen.
Fokus på Amagerværket
Amagerværket er interessant, fordi det rummer en af landets største kilder til CO2 i form af skorstenen på den nye flisfyrede blok 4, hvor der årligt kommer omkring 1 mio. ton CO2 ud. Det er vel at mærke biologisk baseret CO2, som er taget ud af atmosfæren, mens de træer, hvorfra resttræet til biomassen stammer, er vokset op og under væksten har optaget CO2. Så hvis man fanger og lagrer denne CO2 permanent, opnår man faktisk en negativ emission af CO2.
”Undersøgelserne af hvilken rolle HOFOR – og især Amagerværket – kan spille i forhold til CO2-fangst er nu så langt fremme, at vi har valgt at grave et spadestik dybere. I perioden frem til sommeren 2022 udfører vi derfor et teknisk analyseprojekt, som skal se på mulighederne for at etablere et carbon capture anlæg. Vi vil bl.a. gerne indsnævre valgmulighederne, afdække risici, belyse usikkerheder og forstå økonomien,” siger forsyningsdirektør i HOFOR, Jane Egebjerg Andersen.
”Målet er at levere et mere sikkert grundlag for HOFORs fortsatte overvejelser om at etablere et carbon capture-anlæg på Amagerværket. Vi har stadig ikke konkrete planer om at bygge et anlæg, men vil fortsætte med at opbygge viden,” siger Jane Egebjerg Andersen.
Samarbejde om CC
HOFOR har sammen med en række andre store forsyningsvirksomheder i hovedstadsområdet etableret klyngesamarbejdet C4 (Carbon Capture Cluster Copenhagen).
Formålet med C4 er i fællesskab at undersøge muligheden for at indfange CO2 i stor skala – og udnytte mulighederne for at skabe en fælles infrastruktur til CO2-fangst i hovedstadsområdet.
Ud over HOFOR deltager ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmö Port, CTR, Vestforbrænding, VEKS og Ørsted også i C4-samarbejdet.
Politisk aftale om carbon capture
Regeringen har i december 2021 sammen med partierne bag klimaaftalen lagt en plan for, hvordan der i Danmark skal fanges og lagres mindst 0,4 mio. ton CO2 senest i 2025. Folketinget udmønter nu den første portion af den samlede pulje på ca. 16 mia. kr., der blev besluttet med klimaaftalen fra juni 2020.
I denne første runde øremærkes penge fra puljen til CCS, bl.a. til at skabe negative emissioner ved at fange og lagre grøn CO2 fra kraftvarmeværker.
Power to X – mere kompliceret
Et alternativ til at lagre CO2 permanent i undergrunden er at bruge den som byggesten til brændstof til skibe, lastbiler og fly. I så fald kommer energien fra el, som bruges til at lave brint, som sammen med CO2 kan blive til ”X”, som f.eks. kan være elektrodiesel.
Klimaet får stort set den samme fordel som ved CCS, idet der kan fortrænges fossile brændsler i transporten med de CO2-neutrale el-baserede elektrobrændsler. Og CO2’en kommer fra en biologisk kilde, hvor atmosfæren har leveret kulstoffet til skovens vækst.
PtX er noget mere kompliceret end CCS, og HOFOR har indtil videre valgt en lidt mere tilbageholdende tilgang til denne teknologi. I øjeblikket ser HOFORs primære rolle i PtX ud til at blive som aftager af overskudsvarme til fjernvarmen og eventuelt som leverandør af klimaneutral CO2.
HOFOR følger dog udviklingen tæt og er bl.a. netop trådt ind i Dansk Energis partnerskab for PtX for at lære, dele viden og vurdere mulighederne i PtX nøjere.
Kontaktperson
Charlotte Søndergreen
