HOFOR arbejder med en lang række tekniske analyser og forundersøgelser for at kortlægge de udfordringer og mulige løsninger, man vil stå over for, hvis man skal bygge et anlæg til CO2-fangst på Amagerværket.
Interessen for CO2-fangst (Carbon Capture – CC) fra industrianlæg og kraftværker er stor – både nationalt og internationalt. Hvis man indfanger CO2’en fra skorstenene og i stedet for at lukke den ud i atmosfæren lagrer den permanent i undergrunden (Carbon Capture and Storage – CCS), har man et stærkt redskab i forhold til at løse klimakrisen.
Fokus på Amagerværket
Amagerværket er interessant, fordi det rummer en af landets største kilder til CO2 i form af skorstenen på den nye flisfyrede blok 4, hvor der årligt kommer omkring 1 mio. tons CO2 ud. Det er vel at mærke biologisk baseret CO2, som er taget ud af atmosfæren, mens de træer, hvorfra resttræet til biomassen stammer, er vokset op og under væksten har optaget CO2. Så hvis man fanger og lagrer denne CO2 permanent, opnår man faktisk en negativ emission af CO2.
”De indledende undersøgelser af hvilken rolle HOFOR – og især Amagerværket – kan spille i forhold til CO2-fangst er nu så langt fremme, at vi har skruet yderligere op for aktiviteterne. Vi er i fuld gang med et teknisk analyseprojekt, som skal se på de konkrete muligheder for at etablere et carbon capture anlæg. Vi indsnævrer valgmulighederne, afdækker risici, opstiller forretningsmodel samt livscyklusanalyse og belyser økonomien,” siger direktør for Forsyningsstrategi & Vind i HOFOR, Charlotte Søndergren.
”Målet er at levere et mere sikkert grundlag for HOFORs fortsatte overvejelser om at etablere et carbon capture-anlæg på Amagerværket. Vi har stadig ikke konkrete planer om at bygge et anlæg, men vi får løbende mere viden, således at vi, når tid er, vil være i stand til at træffe de nødvendige beslutninger,” siger Charlotte Søndergren.
Samarbejde om CC
HOFOR har sammen med en række andre store forsyningsvirksomheder i hovedstadsområdet etableret klyngesamarbejdet C4 (Carbon Capture Cluster Copenhagen).
Formålet med C4 er i fællesskab at undersøge muligheden for at indfange CO2 i stor skala – og udnytte mulighederne for at skabe en fælles infrastruktur til CO2-fangst i hovedstadsområdet.
Ud over HOFOR deltager ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmö Port, CTR, Vestforbrænding, VEKS og Ørsted også i C4-samarbejdet.
Politisk aftale om carbon capture
Den tidligere regering lagde i december 2021 sammen med partierne bag klimaaftalen en plan for, hvordan der i Danmark skal fanges og lagres mindst 0,4 mio. tons CO2 senest i 2025. I juni 2020 blev der med klimaaftalen afsat en samlet pulje på 16 mia. kr. til formålet. Den første udbudsrunde fra Energistyrelsen på 8 mia. kr. om statslig støtte til CO2-fangst og lagring er fortsat ikke afgjort, og det vides endnu ikke, hvornår anden udbudsrunde – ligeledes på 8 mia. kr. – offentliggøres.
I den første runde øremærkedes penge fra puljen til CCS, bl.a. til at skabe negative emissioner ved at fange og lagre grøn CO2 fra kraftvarmeværker.
Dialog med markedet
”HOFOR har et ønske om at kunne agere hurtigt og agilt på CCS-området, når nye muligheder åbner sig. Derfor lægger vi vægt på en løbende og tæt dialog med alle relevante interessenter. Det gælder vore direkte stakeholdere og aktører i og uden for energibranchen, bl.a. for at analysere og afsøge forskellige forretningsmodeller og mulige partnerskaber i hele CCS-kæden. På den måde kan vi sikre, at vi forvalter det ansvar og de muligheder, vi har i denne sammenhæng, bedst muligt,” siger Charlotte Søndergren.
Power to X – mere kompliceret
Et alternativ til at lagre CO2 permanent i undergrunden er at bruge den som byggesten til brændstof til skibe, lastbiler og fly. I så fald kommer energien fra el, som bruges til at lave brint, som sammen med CO2 kan blive til ”X”, som f.eks. kan være elektrodiesel.
Klimaet får stort set den samme fordel som ved CCS, idet der kan fortrænges fossile brændsler i transporten med de CO2-neutrale el-baserede elektrobrændsler. Og CO2’en kommer fra en biologisk kilde, hvor atmosfæren har leveret kulstoffet til skovens vækst.
PtX er noget mere kompliceret end CCS, og HOFOR har indtil videre valgt en lidt mere tilbageholdende tilgang til denne teknologi. I øjeblikket ser HOFORs primære rolle i PtX ud til at blive som aftager af overskudsvarme til fjernvarmen og eventuelt som leverandør af klimaneutral CO2.
HOFOR følger dog udviklingen tæt og er bl.a. med i Green Power Denmarks partnerskab for PtX for at lære, dele viden og vurdere mulighederne i PtX nøjere.
Kontaktperson
Charlotte Søndergren