Kan komfuret bruges til bygas?

Få hjælp til hvordan man læser mærkepladen på gaskomfuret, og hvorvidt det må bruges.

Der er nogle få punkter man med fordel kan tjekke, herunder om komfuret er godkendt til bygas og CE mærket. Derudover er der krav til at der er installeret en trykregulator før gaskomfur.

Godkendt til bygas

Herunder kan I se et eksempel på hvad I skal se efter, på en mærkeplade:

DK: III 1e2H3B/P – 8-20-30 mbar

Forklaring

DK: Apparatet er godkendt til brug i Danmark
Romertal III: Viser at apparatet kan bruges til 3 forskellige gasfamilier
1e: Gasfamilie nr. 1 (Bygas type e)
2H: Gasfamilie nr. 2 (Naturgas type H)
3B/P: Gasfamilie nr. 3 (Flaskegas type B/P)

Vær opmærksom på at bygas kan hedde 1a eller 1e – og begge er anvendelige.
Om apparatet kan bruges til en, to eller tre gasfamilier (I, II eller III foran) er ikke vigtigt for bygas

CE-mærkning

Komfuret skal være CE mærket, det indebærer et CE logo samt et 4 cifret id nummer og produktionsår.

Regulator

Et komfur skal have en regulator, men sælges oftest uden. Din autoriserede VVS installatør, som skal tilslutte komfuret, sørger for at montere en regulator.

Regulatoren skal være DG-godkendt og DG-mærket. Regulatoren skal også vise hvilke tryk regulatoren er godkendt til. Det gælder for produkter, der er godkendt før 21/4 2018.

Her finder du sikkerhedsstyrelsens læsevejledning inden køb af gasmateriel



Print denne side