Kan jeg få en nyere og pænere gasmåler?

Ja, du kan godt få en nyere gasmåler.

Gamle målere kan både være store, og placeret så de fylder meget i køkkenet. Ønsker du at få en nyere gasmåler, så er det muligt. Du skal dog regne med, at det vil koste noget at installere gasmåleren.

Henvend dig til din VVS-installatør og bed om at få et tilbud.

Et og to-rørs gasmåler

Den nye et-rørs gasmåler, er langt mindre en den ældre to-rørs model.

De nyeste målere er mindre og har kun ét rør, mens de ældre modeller har to rør. Hvis du skifter fra en to-rørs-måler til en et-rørs-måler, kræver det ændring i rørføringen. Det arbejde skal du selv betale en VVS-installatør for.

Når den nye gasmåler placeres, skal den være let tilgængelig. Det vil sige, at den let skal kunne aflæses, og det skal være muligt at komme til den med værktøj, hvis den skal udskiftes. Men den må gerne placeres i et skab, over køleskabet eller andre steder. Hvis måleren placeres i et skab, skal målene mindst være 400 mm i højden, 350 mm i bredden og 350 mm i dybden.

Du kan læse mere om placering af gasmåleren her: Placering af gasmåler

Afstand fra gasmåler ved opsætning

Minimumsmål ved installation

Minimumsmål til gasmåler set fra siden

Minimumsmål fra siden



Print denne side