Prisen for dit drikkevand er udelukkende baseret på de omkostninger, vi har, og det betyder, at vi ikke tjener noget ekstra på at levere drikkevand og sørge for at spildevandet bliver håndteret.
Med i den pris, du betaler for vand, er der en investering i en pålidelig og mere bæredygtig vandforsyning.
Som kunde hos os er du medspiller i at skabe en mere bæredygtig fremtid. Og med din hjælp er det muligt for os at stå i spidsen for at levere grundigt kontrolleret kvalitetsdrikkevand, både i dag og i fremtiden.
Vi ruster vores byer til klimaforandringer og mere regn med initiativer som skybrudstunneler, underjordiske bassiner og vejbede.
Alt det, samtidig med at vi reducerer vores miljøpåvirkning, når vi passer på de mange tusinde kilometer rør, der sender drikkevandet fra kilden til din vandhane. Og fra dit afløb til renseanlægget.