31.08.2015
Svirrefluen ligner lidt en buttet hveps. Du behøver dog ikke frygte den, for den stikker ikke.
Tværtimod er den et af de insekter, du kan takke for din blomstrende have. Svirrefluen har nemlig hele sommeren travlt med at bestøve dine planter. Som larve kan den æde op til 900 bladlus, mens den som voksen lever af nektar og bladlusenes honningdug.
Du kan fx tiltrække den med dild eller persille, hvis du lader planterne stå, til de blomstrer. Honningurt er også god.
TIP: Du kan kende svirrefluen på, at den står stille i luften og bevæger sig i ryk.