Skjult FaceBook tracking ikon Sommerluk for fjernvarmen - HOFOR

Du kan spare 3-5% på varmeregningen ved at sommerlukke for fjernvarmen den 15. maj på Danmarks nationale sommerlukdag. Samtidig gør du noget godt for miljøet.

Spar penge og nedsæt CO2-udledningen

Som almindelig parcelhusfamilie kan du spare op mod 1.000 kroner om året på varmeregningen ved at sommerlukke dit varmeanlæg.

Hvis du og alle andre fjernvarmebrugere går i kælderen og sommerlukker, vil det samtidig kunne give massive besparelser på landets samlede CO2-regnskab. For hver gang en du som parcelhusfamilie drejer på sommerventilen, sparer du typisk 3-5% på hele familiens energiforbrug til opvarmning og mindsker dermed deres CO2-udledning med 100 kg.

Sådan sommerlukker du for fjernvarmen

Det tager kun 5 minutter at sommerlukke for fjernvarmen, for alt du behøver at gøre er at dreje sommerventilen og slukke for cirkulationspumpen.

I denne film kan du se, hvordan du lukker for sommerventilen til det varme vand til radiatorerne (1:59 min.)

Hvis du glemmer at sommerlukke for fjernvarmen

Hvis du glemmer at lukke for fjernvarmeanlægget, giver det dårligere afkøling, da varmen løber rundt i rørsystemet uden at blive brugt. Det giver både en større belastning af rørene og højere varmetab. Hvis du lukker dit anlæg uden for fyringssæsonen, vil det derfor give store besparelser på CO2-udledning, energiproduktion og vedligeholdelse.

Det er altså værd at huske, at der også er penge at hente på afkølingssiden. De fleste steder vil du som fjernvarmekunde nemlig typisk modtage en årlig bonus eller merafgift, alt efter om du har en god eller dårlig afkøling.

Energirigtig drift

Vi udarbejdet en række film, hvor du bl.a. kan se, hvordan du vedligeholder og dit fjernvarme- og ventilationsanlæg.

Se film om energirigtig drift af dit fjernvarme- og ventilationsanlæg