Hvis du i dit private køkken har et gaskomfur, har du sandsynligvis valgt at betale et fast beløb for din bygas – Fastpris. Hele 96 pct. af de private kunder har denne løsning, og det årlige forbrug er typisk meget lavt. Prisen på Fastpris bliver reduceret med 55 kr. til 995 kr. om året. Det svarer til en reduktion på 5,2 pct.
Hvis du betaler efter, hvor meget bygas du bruger – det gælder primært for varme- og erhvervskunder – falder prisen med 30,7 pct. Lige nu er prisen for en kubikmeter bygas 9,31 kr., og 1. januar sænkes denne pris til 6,45 kr. pr. kubikmeter inkl. afgifter og moms. Det kan altså få stor betydning for de kunder, som har et stort forbrug, f.eks. erhvervskunder.
Hvis du som privatkunde har en aftale om at betale efter forbrug, har du også et abonnement. Prisen på dette abonnement reduceres fra 1.100 kr. til 1.045 kr. om året – en reduktion på 5 pct.