31.08.2015
Et bukket søm – det er en ultranem og helt gratis måde at slippe af med det besværlige ukrudt mellem fliserne på.
Bank et langt, kraftigt søm i enden af et kosteskaft og giv det til sidst et skævt slag, så det bukker i en vinkel på 45-90 grader. Riv med sømmet i rillen mellem fliserne og på få sekunder har du pløjet al ukrudtet op. Det er ganske gratis, du slipper for at ligge på knæ og for at forgifte din have.
Starter du her i foråret, hvor ukrudtet endnu ikke har fået så godt fat i jorden, kan du på ingen tid få renset hele terrassen, indkørslen eller flisegangen.
Tip: Så frø i fliserevnerne fra små blomster, der pynter og holder ukrudtet nede. Fx hornviol eller viol.