31.08.2015
Giv dine planter de bedste betingelser for selv at holde sygdomme og skadedyr fra livet, så du ikke skal bruge kræfter på det.
Havde blomster, buske eller træer i din have ondt i trivslen i sommer? Så brug et par minutter på at google dig frem til, hvilken type jord de trives bedst i, og hvor meget lys de behøver. Overvej om du skal flytte dem til et andet sted i haven, hvor de vil trives bedre.
Lige nu er en frostfri dag det bedste tidspunkt på året at flytte de fleste planter. Det er også nu du med fordel kan beskære træer og buske, der har smidt bladene, fordi de er gået i vinterdvale.