31.08.2015
Får din plæne gule, visne pletter her sidst på sommeren, kan det være stankelbenslarven eller gåsebillelarven, der er på spil. Her i sensommeren lægger de æg i plænen, og når larverne er udklækket, æder de løs af plænens rødder.
Stankelbenslarver kan også være et problem om foråret, når de overvintrede larver vågner og går amok.
Tip: Stærene æder gerne larverne for dig. Sæt masser af stærekasser op og få dig et fuglebad og et foderbræt, som lokker dem til. Så skal de nok hjælpe dig af med larverne.