31.08.2015
Vissent græs fuld af noget, der minder om hvidt spindelvæv. Det er et symptom på, at din plæne er blevet erobret af sneskimmel. Sneskimmel er en svamp, der går til angreb på din græsplæne, når den er dækket af våd sne i længere tid. Får sneskimlen godt fat, dukker der en vissen og død plæne op, når sneen smelter.
Vil du holde sneskimmel væk fra din have, skal du blive ved med at klippe græsset, til det holder op med at gro sidst i oktober/først i november. Klip det cirka 4 cm. højt de sidste par gange. Riv blade og græs sammen og lad være med at gøde. Undlad at gå på græsset i frostvejr, så stråene ikke knækker eller presses sammen. Sneskimlen kan nemlig få fat og dine skosåler og sprede smittesporerne til andre områder af plænen.
Tip: Hvis græsset er hårdt ramt, kan du så nyt. Vælg en græssort, der er modstandsdygtig overfor sneskimmel.