31.08.2015
En ukrudtsbrænder kan du få for helt ned til 100 kr. i byggemarkedet. Den kan nemt, hurtigt og effektivt hjælpe dig af med det besværlige ukrudt, der sætter sig fast i revnerne mellem fliserne.
Husk at du bare skal svitse bladene et par sekunder ved at holde flammen 10 cm fra ukrudtsplanten. Når bladene bliver smattede og smitter af på dine fingre, når du klemmer om dem, har planten fået nok. Små nye planter dør i løbet af få dage og forsvinder. Større planter med kraftige rødder skal have et par omgange hver 4.-5. dag.
Tip: Lad være at brænde planten helt af – det giver dig bare ekstra arbejde. Så skyder roden nemlig nye skud, og du kan begynde forfra. Vær også opmærksom på brandfaren – vand planterne, før du svitser dem af.