31.08.2015
Er skvalderkålen først rykket ind i din have, kan den være umulig at slippe af med. Overser du bare få centimeter af dens lange hvide spaghettitynde rod, skyder den nemlig kækt nye skud få dage efter.
Den mest effektive måde at komme skvalderkålen til livs på, er én gang for alle at rydde det erobrede bed. Jorden skal gennemgås systematisk for rødder.
Det er nemmest her i marts-april, når de første spæde skud skyder op af en jorden. Gør det på en dag, hvor jorden er tilpas fugtig, så det er let at hive de tynde rødder op, uden de knækker. Brug en forsigtig greb til at løsne jorden. Du skal cirka 20 cm ned i jorden for at få hele rodnettet med. Saml alle planter og rødder i en spand og smid dem i en container til haveaffald.
Lug i bund, hver gang nyt skvalderkål eventuelt kommer op. Gå bedet igennem igen til næste forår – er skvalderkålen væk, kan du begynde at plante nyt.
Tip: De spæde forårsskud smager fantastisk i salat. Når du ikke bruger sprøjtegift i haven, kan du roligt spise løs. Og så får du samtidig luget ud i dem, inden de for alvor får fat.