31.08.2015
Nu er det højsæson for frugttræskræft. Det er en almindelig svampesygdom, der især er på banen nu, hvor træerne har sluppet bladene.
Sol giver dine træer energi og overskud til at bekæmpe kræften. Beskær trækronen, så alle grene får masser af lys og luft. Fjern de smittede grene en solrig morgen, hvor der er udsigt til sol hele dagen. Det giver sårene mulighed for at tørre så meget som muligt ud inden natten. Her ville svampesporene i luften nemt kunne sprede sig til fugtige sår.