Hvorfor er mit vandtryk meget lavt?

Det kan skyldes flere forskellige ting, vi anbefaler derfor, at du i første omgang selv tjekker følgende:

  • Perlatorerne på vandhaner og brusehoveder skal renses for kalk og aflejringer med jævne mellemrum. Perlatoren er den lille ”si”, der sidder yderst på vandhanen – skru den af og læg den i eddike.
  • Snak med over/underboer og nabo-ejendommene om deres vandtryk for at finde ud af, om problemet findes i hele kvarteret/ejendommen eller kun hos dig.
  • Er der lavt vandtryk på alle dine haner, kan det også skyldes, at vi arbejder på ledningerne i dit kvarter – se her om vi er i gang i dit område.

Hvis alt det er tjekket, og trykket stadig er lavt, så må du søge hjælp:

  • Ældre, tilkalkede rør kan i mange tilfælde være årsag til lavt vandtryk. Vi ser ofte rør, som er kalket så meget til, at vandet stort set ikke kan passere. Få en VVS’er – eventuelt via din vicevært, hvis du har den mulighed – til at tjekke dine installationer for at vurdere, om dine vandrør eller jordledningen er kalket til.
    Eksempel på hvor slemt det kan stå til med kalk i vandrørene:
  • Hvis alt ser ud til at være i orden, og du stadig har lavt vandtryk, så kontakt HOFOR på 33 95 33 95



Print denne side