04.01.2024
Selv om man er en flot, gammel historisk bygning udenpå, kan man godt have et nyt og topmoderne køleanlæg indeni. HOFORs forsyningsbygning på Tietgensgade tæt ved Tivoli fylder 125 år.
Forsyningsbygningen på Tietgensgade tæt ved Tivoli blev oprindeligt bygget som elektricitetsværk. Bygningen fylder 125 i år og rummer stadig den nyeste forsyningsteknologi, nemlig HOFORs fjernkølingsanlæg. Det forsyner i dag erhvervsbygninger som for eksempel Villa Copenhagen, Tivoli Hotel & Congress Center, Danske bank og Rigsarkivet, med køling via havvand fra Københavns Havn.
Fremover vil fjernkølingsanlægget også være suppleret med varmepumper, der med ny teknik vil udnytte overskudsvarmen fra fjernkølingsanlægget og sikre fjernvarme til københavnerne.
Lyset brænder stadig
Elværket er for længst flyttet, men lyset har brændt i bygningens tårn siden 1898 – som symbol på ny teknologi – og det brænder stadig i respekt for bygningens historie.
“Lyset skulle dengang vise, at elektriciteten var kommet til København. Bygningen var et prestigebyggeri på et tidspunkt, hvor Københavns handel og industri havde fremgang, og byen oplevede stigende velstand. Der blev derfor gjort noget særligt ud af bygningens arkitektur, da det skulle signalere fremdrift og fremsyn,” fortæller Stefanie Høy Brink, museumsinspektør på Københavns Museum.
Tårnet på hjørnet af forsyningsbygningen er bygget som en slags stor lanterne, der lyser i alle retninger.
“Tårnet minder om et fyrtårn, og det er ikke tilfældigt. Fyrtårnene var nogle af de første, der anvendte elektrisk lys,” siger Caspar Jørgensen fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Originale klinker på væggen og prinsessetårn
Allerede få år efter opførelsen af forsyningsbygningen blev facaden lavere ud mod gadeterræn, fordi der skulle lægges jord på til broen ved Københavns Hovedbanegård. Det er forklaringen på, hvorfor den nederste række vinduer i dag sidder meget lavt i forhold til gadeplan.
“Bygningens facader og ‘Prinsessetårnet’, som tårnet kaldes i daglig tale, er erklæret bevaringsværdige. Fugerne på bygningen, de såkaldte ‘Kelet fuger’, buer en lille smule ud fra murstenen og er tidstypisk for byggeriet,” fortæller HOFORs projektleder Kasper Hovmand Malskær, der har haft ansvar for at sætte et nyt anlæg op, så bygningen fremover forsyner både med fjernkøling og fjernvarme:
“Det er jo en fantastisk bygning – og lidt af en gave at arbejde i. Men det stiller også krav. Kirkesalen, som vi kalder den store sal, har brune håndlavede klinker på væggen, og under den seneste ombygning valgte vi at pille dem nænsomt ned og sætte dem op igen for at bevare bygningens identitet. Nu, hvor vi skulle have det nye anlæg ind, blev vi nødt til at lave et større Tetris-arbejde for at få dem ind i den gamle bygning. Men det tager vi selvfølgelig med.”
Tegnet af Ludvig Fenger
Med Tivoli og Københavns Hovedbanegård som naboer, har den historiske bygning været vidne til blandt andet to verdenskrige og et København, der er tredoblet i størrelse, siden bygningen blev bygget. Den var elektricitetsværk frem til 1921 – og derefter transformerstation og fjernvarmecentral.
Det var den anerkendte stadsarkitekt Ludvig Fenger, der tegnede elværket sammen med én af sine ansatte, arkitekt Ludvig Clausen. Dengang havde kommunen en projekterende tegnestue, hvilket ikke er tilfældet i dag.
“Ludvig Fenger satte sit præg på København. Bygningen er dekoreret, så den minder om norditalienske paladser og kirker fra middelalderen. Det kendetegner faktisk flere af Fengers bygninger. Dengang anså man de norditalienske kommuner for at være frie og demokratiske i modsætning til i Danmark, hvor parlamentarismen først blev indført i 1901,” fortæller Caspar Jørgensen fra Slots- og Kulturstyrelsen. Ludvig Fenger var ophavsmand til en lang stribe af flotte, bevaringsværdige bygninger, blandt andre Københavns Hovedbrandstation, Øksnehallen og Østre Elektricitetsværk. Østre Elektricitetsværk er i dag HOFORs reserve-varmecentral.
