Blushøjvej (bag McDonalds)
Aktuel status (opdateret 16. oktober 2025):
Vi begyndte arbejdet med at etablere byggepladsen på Blushøjvej på lastbilparkeringspladsen samt det tilstødende grønne areal lige syd for i september 2024.
Byggepladsen forventes at være i drift i knap 3 år.
Vi har i oktober 2025 afsluttet etableringen af sekantpælene, som skal udgøre selve rammen for den dybe udgravning. Vi fortsætter nu med etableringen af grundvandsboringer til sænkning af grundvandet. Herefter fortsætter vi med udgravning af skakten.
Hvordan påvirker arbejdet naboer og trafik?
Fra omkring juni 2025 vil arbejdet periodevis medføre støj på hverdage og lørdage i dagtimerne.
Desværre må de offentlige p-pladser på arealet foran den gamle stationsbygning inddrages for at få plads til byggepladsen og kørsel med store lastbiler.
Naboer vil blive varslet om særligt støjende arbejde via opslag, og det er desuden muligt at tilmelde sig vores nyhedsbrev ved at skrive til os på:
VAL@hofor.dk (skriv ”Blushøjvej” i emnefeltet).
Vi håber på forståelse for, at arbejdet er nødvendigt og er med til at klimasikre byen. Vi gør alt hvad vi kan, for at mindske generne og få arbejdet til at glide så smertefrit som muligt.
Kontakt os
Det er entreprenørfirmaet MTHøjgaard/Eiffage JV, der udfører arbejdet for os.
Hvis du har spørgsmål eller kommentarer til arbejdet, er du meget velkommen til at kontakte HOFOR på telefon 33 95 33 95 og spørge efter byggeleder Maibrit Gjørup eller på VAL@hofor.dk.


