Her har vi vindmøller og solceller

På kortet kan du se, hvor i landet HOFORs vindmøller og solceller er sat op.

HOFOR ejer og drifter i alt 47 landvindmøller med en samlet kapacitet på 126 MW. Derudover ejer vi 10 havvindmøller på Middelgrunden ud for København med en samlet kapacitet på 20 MW.

Den forventede produktion i vindmølleparkerne er cirka 358 GWh om året, eller hvad der svarer til 90.000 husstandes forbrug.

Derudover ejer vi to solcelleparker:  En i Kikkenborg vest for Holstebro, som kan producere cirka 20 GWh om året, samt solcelleparken Vust Holme i Jammerbugt Kommune, som kan producere cirka 36 GWh om året.

I øjeblikket arbejder vi på at opføre en tredje solcellepark ved Fjenneslev nær Sorø med en samlet forventet produktion på 204 GWh.

Tilsammen vil de tre solcelleparker kunne producere ca. 260 GWh eller hvad der svarer til ca. 65.000 husstandes forbrug.

Læs mere om solcelleparken Vust Holme 

Læs om Bjørnstrup Vindmøllepark

Læs mere om kommende vind- og solprojekter