Gørløse Skov skal sikre drikkevand og friluftsliv
Gørløse Skov er ved at blive anlagt sydvest for Hillerød og vil bestå af både skov og åbne områder.
En grøn oase for lokalsamfundet
Gørløse Skov er en ny skov, der skal hjælpe med at sikre drikkevandet i hovedstadsområdet.
Skoven er en del af et skovrejsningsprojekt, hvor HOFOR medfinansierer jorden, mens Naturstyrelsen sørger for, at der ikke bruges pesticider eller andre skadelige stoffer på stedet.
Når skoven er færdig, vil den dække omkring 380 hektar. Dermed vil Gørløse Skov være en vigtig del af arbejdet med at beskytte grundvandet, som er vores primære kilde til drikkevand.
Udover at sikre rent drikkevand, bliver Gørløse Skov også et grønt åndehul, med masser af natur. I skoven er der plads til friluftsliv, hvor der blandt andet vil være adgang til stier, grillpladser og et indhegnet område til hunde.
Lokale er med til at præge, hvordan området udvikler sig, så det både tager hensyn til naturen og dem, der bruger skoven.
Om projektet
Samarbejdspartnere: Naturstyrelsen, Hillerød Kommune og HOFOR A/S
Projektstart: Den første samarbejdsaftale blev indgået i 2005.
Projektindhold: Når skoven er færdig, vil den dække cirka 380 hektar og gavne både naturen og de lokale.
Projektområdet er på 380 ha., men afgrænsningen forventes revideret, når renoveringen af Attemose Kildeplads er afsluttet. Der er indtil 2025 erhvervet i alt 189 ha.
Læs mere om renoveringen af Attemose Kildeplads
Attemose Kildeplads nordøst for skoven kan indvende 3,3 mio. kubikmeter grundvand, som kan forsyne 82.500 personer med rent drikkevand.

Læs mere om vores kildepladser
