Solhøj Fælled er et projekt med mange gevinster

Solhøj Fælled er et skovrejsningsprojekt øst for Reerslev på Midtsjælland. Projektet har flere vigtige formål, herunder beskyttelse af grundvandet, fremme af biodiversitet og etablering af rekreative områder.

Beskyttelse af grundvandet og flere naturoplevelser

Skovrejsningen på Solhøj Fælled spiller en afgørende rolle i beskyttelsen af grundvandet og dermed drikkevandet i hovedstadsområdet.

Her medvirker træernes rødder til, at skadelige stoffer ikke når grundvandsmagasinerne. Dette er et vigtigt bidrag til at sikre rent drikkevand både nu og i fremtiden.

Skoven er også et sted, hvor du kan komme tættere på naturen og nyde dens mange fordele. De grusbelagte stier er ideelle til gåture og cykling, og der er også et indhegnet hundeområde. Dermed er Solhøj Fælled et eksempel på, hvordan skovrejsning kan gavne både miljøet og lokalsamfundet ved at skabe nye naturoplevelser og beskytte vigtige vandressourcer. 


Om projektet

Samarbejdspartnere: Naturstyrelsen, Høje-Taastrup Kommune, Ishøj Kommune og HOFOR A/S

Projektstart: I 2007 indgik Naturstyrelsen og HOFOR (dengang KE Vand A/S), Ishøj Kommune og Høje-Taastrup Kommune en aftale om skovrejsning i et projektområde på 300 ha. Aftalen blev revideret i 2013 med en udvidelse af projektområdet til 445 ha.

Projektindhold: Projektområdet er på 445 hektar. Af dette areal er 177 hektar dedikeret til skovplantning (cirka 60%), mens resten består af lysåben natur som græsarealer og sletter (40%). Området har i dag en størrelse på 131 hektar. 

Solhøj Kildeplads i fælledens nordøstlige udkant kan indvinde 5. mio. kubikmeter grundvand, der kan forsyne 125.000 personer med drikkevand.



kildeplads_737x267_min

Læs mere om vores kildepladser


Vi bygger nye vandværker og opdaterer gamle kildepladser og vandboringer.
Kundemotiv

Bliv klogere på drikkevandet


Få blandt andet viden om, hvordan vi producerer dit drikkevand, og hvad drikkevandet indeholder.