Himmelev Skov giver plads til fordybelse

Himmelev Skov er et af vores skovrejsningsprojekter, som beskytter det grundvand, vi pumper op i området. Vandet herfra dækker årligt drikkevandsforbruget for 120.000 borgere i hovedstadsområdet. Skoven bliver Sjællands første "skovbadeskov", hvor du kan fordybe dig i skovens lyde og indtryk. 

Et sammenhængende skovområde

Himmelev Skov er gradvist blevet udvidet i forbindelse med HOFORs og Roskilde Kommunes opkøb af jord og plantning af ny skov. Skoven vil på sigt bestå af en blanding af løvtræer, åbne engområder og søer, som understøtter et rigt dyre- og planteliv.

Derudover vil en del af skoven blive indrettet som en "skovbadeskov" – den første på Sjælland og kun den anden i Danmark –  hvor formålet er at åbne sanserne og "bade" i skovens lyde og indtryk. 

HOFOR ejer og driver to kildepladser i området. Ved at plante skov omkring disse kilder sikrer vi, at der ikke anvendes pesticider eller andre miljøfremmede stoffer, der kan forurene grundvandet.

Med udvidelsen af Himmelev Skov bidrager vi til at skabe en langsigtet og bæredygtig løsning, der beskytter drikkevandet, fremmer biodiversiteten og giver nye muligheder for friluftslivet i Roskilde.




Om projektet

Samarbejdspartnere: Roskilde Kommune, Naturstyrelsen og HOFOR A/S (samarbejdsaftale indgået i 2021).

Projektstart: 2003. Plantningen af de første træer på den senest erhvervede jord skete i efteråret 2024. 

Projektindhold: Målet er at udvide området til 624 hektar på længere sigt, hvilket vil skabe endnu flere muligheder for natur og rekreation. Med det seneste opkøb i 2024 når skoven nu en størrelse på 272 hektar.

Marbjerg Kildeplads centralt i skoven og Brokilde Kildeplads mod nord kan tilsammen indvinde 4,8 mio. kubikmeter grundvand, der kan forsyne 120.000 personer med rent drikkevand. 



kildeplads_737x267_min

Læs mere om vores kildepladser


Vi bygger nye vandværker og opdaterer gamle kildepladser og vandboringer.
Kundemotiv

Bliv klogere på drikkevandet


Få blandt andet viden om, hvordan vi producerer dit drikkevand, og hvad drikkevandet indeholder.