BMS4Flexumers – smartere styring af varme i større bygninger

Projektet ser på nye måder at bruge bygningers styringssystemer til at understøtte en mere fleksibel og stabil varmeforsyning.


Projektet BMS4Flexumers undersøger, hvordan bygninger med BMS‑styring kan bidrage med fleksibelt varmeforbrug i samspil med fjernvarmesystemet.

Gennem analyser og pilottests udvikles nye tekniske og driftsmæssige løsninger, der kan understøtte en mere effektiv og robust varmeforsyning i både Danmark og Norge.

Projektperiode og budget

  • Varighed:  september 2025 - august 2028
  • Samlet budget: 2.009.385 €
  • HOFORs budget: 358.287 €
  • Støttet af: Interreg ØKS

HOFORs rolle i BMS4Flexumers

HOFOR deltager i projektet med analyser, udvikling af løsninger og pilottests i udvalgte BMS byggede ejendomme.

Kortlægning

  • Overblik over BMS bygninger: HOFOR kortlægger udbredelsen af BMS systemer i forsyningsområdet og vurderer deres betydning for den samlede termiske masse.
  • Systemleverandører: Projektet undersøger, hvilke leverandører der er aktive, og hvilke muligheder og barrierer der findes for at udvikle nye fleksible løsninger sammen med dem.

Forberedelse af pilottest

  • Udvikling af fælles fleksible BMS løsninger: Sammen med systemleverandører udarbejder HOFOR cases for, hvordan BMS systemer kan integreres bedre med fjernvarmens behov for fleksibilitet.
  • Løsninger udenom BMS styringen: Der udvikles også tekniske løsninger, der kan aktivere fleksibiliteten i bygninger uden at skulle ændre det eksisterende BMS system.
  • Forretningsmodeller og værdiberegning: HOFOR estimerer værdien af fleksibilitet fra bygninger og bidrager til udviklingen af modeller, der skal gøre det attraktivt for flere bygningsejere at deltage.

 Pilottest

  • Test i udvalgte BMS bygninger: HOFOR gennemfører pilottests sammen med systemleverandører for at undersøge, hvordan fleksibilitet bedst aktiveres i praksis.
  • Datagrundlag: Under testforløbet indgår BMS data, fjernvarmedata, bygningsdata og vejrudsigter — og der kan blive behov for installation af ekstra hardware.
  • Komfortmonitorering: Bygningernes komfortniveau følges tæt før, under og efter tests, så fleksibiliteten ikke går ud over brugernes oplevede komfort.

 

Projektpartnere

Myndigheder

  • Københavns Kommune (Copenhagen Solutions Lab og Københavns Ejendomme)
  • Gladsaxe Kommune
  • Høje-Taastrup Kommune
  • Oslo Kommune

Forsyningsselskaber

  • HOFOR A/S
  • Hafslund Celsio A/S

Teknologisk partner

  • Center Danmark

Projektleder: Copenhagen Solutions Lab, Københavns Kommune