Mød HOFORS medarbejdere: Sonsoles Quinzanos, specialist i vandkvalitet

Mød Sonsoles: Vi passer på rent drikkevand med de bedste løsninger

Som miljøingeniør i HOFOR er Sonsoles Quinzanos specialist i vandkvalitet. Hun er en del af en indsats for vandbehandlingsprocesser, der har stor opmærksomhed i den brede offentlighed: Fjernelse af pesticider og miljøfremmede stoffer.

“Vi går efter kvalitet. For rent drikkevand er den vigtigste ressource vi har, og vi skal passe rigtig godt på den.”

“Jeg føler mig heldig, fordi jeg får lov til at arbejde med noget, jeg synes er både virkelig spændende og relevant. Min rolle har stort fokus på udvikling og nye teknologier. Det trives jeg med, og jeg sætter stor pris på, at vi i HOFOR bruger den tid, der skal til for at finde de bedste løsninger,” fortæller Sonsoles.

Udover ansvaret for teknologitests og udviklingsprojekter til fjernelse af pesticider og miljøfremmede stoffer er Sonsoles medlem af HOFORs materialeudvalg. Et udvalg, der har ansvaret for at vælge de mest egnede materialer, så der ikke sker afsmitning fra materialer til drikkevandet.

For Sonsoles er blandingen af praktisk arbejde ude på vandværkerne og kontorarbejdet det perfekte mix. 

”Desuden er HOFOR en fleksibel arbejdsplads, der giver plads til et bæredygtigt arbejdsliv med familie og små børn,” tilføjer hun.



Nysgerrig?



Mød også ...