Til husejere


Fjernvarmen er et fællesskab, for den er noget, vi deler: Den løber i rør under veje og mellem bygningerne og opvarmer hjem i hele byen. Hvert fjernvarmeanlæg i en bolig er en del af systemet og hvert enkelt påvirker derfor driften af det fælles net og energiforbruget.

Dit anlæg påvirker altså varmeprisen: Kører det godt, bidrager du til god drift af bl.a. varmepumperne og hjælper med at holde prisen nede. Et velfungerende anlæg betyder desuden, at du får mest varme for pengene i dit hjem.


Skal mit fjernvarmeanlæg tjekkes?

Hvis du kan svare ”ja” på de fire spørgsmål, er dit fjernvarmeanlæg umiddelbart godt rustet til omstillingen:

  • Er dit fjernvarmeanlæg etableret eller opgraderet efter 2005?
  • Bliver dit fjernvarmeanlæg og dine radiatortermostater serviceret og vedligeholdt min. hvert andet år?
  • Får du bonus for afkøling - det kan du se se på din årsafregning?
  • Sørger du for at bruge alle radiatorer i boligen, og at de er indstillet ens?

Tjek selv, eller få en VVS’er til at hjælpe

Er du i tvivl, om dit anlæg er varmeklar? Er det lang tid siden, dit anlæg er blevet serviceret? Så er det en god ide at gennemgå det, eller få en VVS’er til det. Måske kan du få mere ud af varmen, end du gør i dag.

I guiden "Udnytter du fjernvarmen optimalt?" (PDF) kan du se, hvad du eller din VVS’er som minimum skal tjekke. 

English version: "Homeowners: Check Your Heating System" (PDF)

Du kan også se på din årsafregning og få en indikation på, om dit anlæg er varmeklar.

Se en liste over VVS-firmaer som har specialiseret sig inden for fjernvarme ved at have HEAT-certifikat.

fjernvarme_737x267_min

Er du varmeklar?


Vores test giver dig en indikation på, om du er klar, måske klar eller endnu ikke klar.

varmeanlaeg_737x267_min

Kan du få tilskud til dit anlæg?


Som varmekunde har du mulighed for at søge kommunale og/eller statslige puljer. Se finansieringsmulighederne.


Hvornår fremtidssikrer vi nettet i dit område?

I de kommende år tester vi lidt ad gangen fjernvarmesystemet med den fremtidige fremløbstemperatur i afgrænsede områder. Du og dine naboer får besked fra os, inden vi tester i dit område. Oplever du udfordringer med varmen, kan du henvende dig til os.

Se på kortet, hvornår vi planlægger at teste og implementere i dit område. Årstallene er vejledende.