Bliv varmeklar
Er dit fjernvarmeanlæg klar til fremtidens fjernvarme?
Frem mod 2033 sænker vi gradvist temperaturen i fjernvarmen for at gøre varmeforsyningen mere effektiv og fremtidssikret. For langt de fleste kunder vil sænkningen af temperaturen ikke kunne mærkes – varmen i dit hjem vil fungere som normalt.
Med en lavere temperatur åbner vi døren for flere vedvarende energikilder, flere varmepumper og mindre varmespild i fjernvarmenettet.
Det er til gavn for os alle.
Til husejere
Boliger med individuelle fjernvarmeanlæg, herunder villaer, parcelhuse og fritidshuse.
Til større bygningsejere
Til andels- og ejerforeninger, store udlejere, store bygningsejere og almene boliger.
Er du i tvivl om noget?
Q&A lavtemperatur
Hvor mange ejendomme bliver påvirket af en lavere fjernvarmetemperatur?
I vores forsyningsområde findes ca. 32.000 fjernvarmeanlæg. De fleste (ca. 70 pct). vil kunne fungere fint ved lavere fjernvarmetemperaturer, evt. med mindre justeringer af fjernvarmeanlægget og måske mindre opgraderinger i form af fx en ny cirkulationspumpe eller motorventil.
Cirka 25 pct. ligger i en gråzone, hvoraf op imod halvdelen sandsynligvis vil skulle foretage lidt større opgraderinger af deres fjernvarmeanlæg, fx udskifte en varmeveksler eller én eller flere radiatorer, så de afgiver mere varme.
En mindre gruppe på ca. 5% risikerer at skulle foretage større opgraderinger. Det gælder især ældre ejendomme, der er opført før 1950 og har små/smalle radiatorer, 1-strengs varmesystem, dårlig isolering eller et fjernvarmeanlæg, der er dimensioneret til varmere fremløbstemperatur end 70 grader.
HOFOR vurderer, at det drejer om et par hundrede ældre ejendomme, især i indre København, hvor der kan blive tale om større udgifter, som man bør kende og budgettere med i god tid.
Vi anbefaler, at du som ejendomsejer/administrator får et eller flere fjernvarmecertificerede VVS-firmaer til at vurdere behovet og give et tilbud.
Se liste over VVS-firmaer, som har specialiseret sig indenfor fjernvarme
Cirka 25 pct. ligger i en gråzone, hvoraf op imod halvdelen sandsynligvis vil skulle foretage lidt større opgraderinger af deres fjernvarmeanlæg, fx udskifte en varmeveksler eller én eller flere radiatorer, så de afgiver mere varme.
En mindre gruppe på ca. 5% risikerer at skulle foretage større opgraderinger. Det gælder især ældre ejendomme, der er opført før 1950 og har små/smalle radiatorer, 1-strengs varmesystem, dårlig isolering eller et fjernvarmeanlæg, der er dimensioneret til varmere fremløbstemperatur end 70 grader.
HOFOR vurderer, at det drejer om et par hundrede ældre ejendomme, især i indre København, hvor der kan blive tale om større udgifter, som man bør kende og budgettere med i god tid.
Vi anbefaler, at du som ejendomsejer/administrator får et eller flere fjernvarmecertificerede VVS-firmaer til at vurdere behovet og give et tilbud.
Se liste over VVS-firmaer, som har specialiseret sig indenfor fjernvarme
Er der forskel på fremløbstemperaturen i forskellige dele af byen?
Ja, bygninger, der ligger tættest på de steder i København, hvor HOFOR og andre producerer fjernvarmen, modtager i dag en højere fremløbstemperatur, end bygninger der ligger længere væk. Det skyldes, at fjernvarmevandet taber noget varme, mens det bliver transporteret i fjernvarmerørene. For at sikre varme nok til dem der bor længst ude i nettet, er temperaturen nødt til at være højere dér, hvor varmen kommer fra.
Fjernvarmesystemet får både varme fra affaldsforbrænding, kraftvarmeværker, varmepumper, spidslastanlæg og vekslerstationer, der tilsammen udgør den produktion, som forsyner kunderne med varme. Som fjernvarmekunde vil man derfor kunne få varmen flere forskellige steder fra, afhængigt af, hvornår på året det er, og om der er reparationer i gang på en rørledning.
Generelt ser vi de højeste temperaturer i midtbyen og de laveste temperaturer yderst i nettet, eksempelvis i Brønshøj. At temperaturen er højest i midtbyen skyldes, at varmen - blandt andet fra Amagerværket - kommer op i vores tunnel i Adelgade tæt på Kgs. Nytorv og tilsvarende ved Fredens Park tæt på Rigshospitalet, hvorfra den sendes videre ud i fjernvarmenettet.
Fjernvarmesystemet får både varme fra affaldsforbrænding, kraftvarmeværker, varmepumper, spidslastanlæg og vekslerstationer, der tilsammen udgør den produktion, som forsyner kunderne med varme. Som fjernvarmekunde vil man derfor kunne få varmen flere forskellige steder fra, afhængigt af, hvornår på året det er, og om der er reparationer i gang på en rørledning.
Generelt ser vi de højeste temperaturer i midtbyen og de laveste temperaturer yderst i nettet, eksempelvis i Brønshøj. At temperaturen er højest i midtbyen skyldes, at varmen - blandt andet fra Amagerværket - kommer op i vores tunnel i Adelgade tæt på Kgs. Nytorv og tilsvarende ved Fredens Park tæt på Rigshospitalet, hvorfra den sendes videre ud i fjernvarmenettet.
Fakta
- Omstillingen til mere effektiv fjernvarme er et led i Københavns Kommunes Klimastrategi og betegnes blandt andet som "lavtemperatur".
- Temperaturen i fjernvarmenettet sænkes for at kunne installere flere store varmepumper, som bruger strøm fra sol og vind og udnytter overskudsvarme fra fx havvand, spildevand og luft, som ellers ville gå tabt. På den måde kan vi reducere udledningen af C0₂ og bruge varmen mere effektivt.
- Om 10 år fra 2023 vil temperaturen i fjernvarmenettet være 65 grader på de fleste dage, mens den maksimale fjernvarmetemperatur på meget kolde dage vil være 75 grader.
- I København kan man inddele ejendommene i tre hovedgrupper ud fra, hvor velegnede de er til at modtage lavere fremløbstemperatur på fjernvarmen (meget velegnede, måske velegnede og mindre velegnede).
