Du skal bygge nyt

Du skal bygge nyt

Hvis du skal i gang med et byggeprojekt, er det vigtigt, at du kontakter HOFOR i god tid. Vi leverer vand og håndterer spildevand i otte kommuner i hovedstadsområdet. I København leverer vi også fjernvarme og bygas. 


Omfang af levering

Vand- og kloakstikledninger bliver normalt leveret til ejendommens matrikelgrænse. På ejendommen skal du som grundejer selv udføre jordledninger og vand- og afløbsinstallationer.

Fjernvarmestikledninger bliver normalt leveret til og med hovedhanerne inde i bygningen.

Tidshorisont

  • Vandstikledninger udføres normalt 8 uger efter faktura er betalt.
  • Kloakstikledninger udføres normalt inden for 8 uger.
  • Fjernvarmestikledninger til små ejendomme udføres normalt inden for 4 måneder.
  • Leveringstider på stik til større ejendomme er 15 uger. + 3 uger for sommerferie. 2 uger for juleferie.
  • Gasstikledninger udføres normalt inden for 8 uger.