31.08.2015
Er din have plaget af bladlus, kan du slippe af med dem ved at spule de planter, der er angrebet.
Grib vandslangen, så snart du får øje på lusene – de formerer sig lynhurtigt. 1 lus bliver på kort tid til 20, som igen bliver til 20 x 20, hvis de ikke bliver bremset.
Lusenes klistrede afføring kan gøre rosen sårbar overfor skadelige svampesygdomme. Desuden suger lusene sukker og næringsstoffer fra blade og knopper og svækker derved planten. Vandet spuler lusene ned på jorden til de insekter, der lever af dem. Vandet gør det også sværere for dem at komme op og gøre skade på planten igen.
Tip: Et gammelt husråd siger, at du kan bruge hvidløg til at skræmme lusene væk. Bland ½ knust hvidløg med 1 liter varmt vand, hæld det i en forstøver og sprøjt løs.