Når du arbejder for HOFOR

Når du arbejder for HOFOR

Tak fordi du arbejder for HOFOR. Når du løser en opgave for HOFOR, har du ret til ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Vi stiller krav til, at alle der arbejder for HOFOR skal have ordentlige arbejdsforhold.

Det betyder blandt andet:

Løn og ansættelse

  • Din løn skal følge den gældende overenskomst for dit arbejdsområde.
  • Arbejder du 8 timer eller mere om ugen, skal du have et ansættelsesbevis og være informeret om dine vilkår senest 4 uger efter du har påbegyndt dit arbejde
  • Hvis du ikke er dansk statsborger og rejser hjem igen, gælder særlige regler for feriepenge og pension.

Arbejdstid

  • Normal arbejdstid er 37 timer om ugen.
  • Hvis du arbejder mere end 37 timer, kan du have ret til overtidsbetaling.
  • Arbejder du om aftenen eller natten, kan du have ret til tillæg og en arbejdstidsplan.
  • Skriv dine arbejdstimer ned hver dag – fx i en kalender.

Hviletid

  • Du skal have 11 timers sammenhængende pause i døgnet.
  • Mindst én gang om ugen skal du have 35 timers fri i træk – helst på en søndag.

Ferie og fridage

  • Du optjener 2,08 feriedage pr. måned fra første arbejdsdag.
  • Du har ret til feriepenge (12,5 % af din løn).
  • Du kan også have ret til søn- og helligdage, feriefridage og fritvalgskonto – se din lønseddel for detaljer.

Boligforhold

Fra 1. juli 2025 gælder nye regler for arbejdsgivere, der stiller bolig til rådighed:

Boligen skal være sund og sikker:

  • Toilet, rent vand og afløb.
  • Dagslys og ventilation.
  • Varme og godt indeklima.

Plads:

  • Maks. 2 personer pr. rum.
  • Min. 20 m² pr. person, hvis flere bor sammen.

Arbejdsgiver skal lave en indkvarteringsplan og følge reglerne.  Arbejdstilsynet kan give påbud og bøder, hvis kravene ikke overholdes.


HOFORs arbejdsklausul – kort fortalt

På alle bygge-, anlægs-, renoveringsopgaver og tjenesteydelseskontrakter  for HOFOR i Danmark er vores arbejdsklausul vedlagt.

Hvad er en arbejdsklausul?

En arbejdsklausul er et kontraktvilkår mellem HOFOR og leverandøren. Den har to formål:

  • Beskytte medarbejdere: Sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.
  • Beskytte virksomheder: Forebygge unfair konkurrence og social dumping.

Hvorfor er den vigtig?

  • Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn. Løn- og arbejdsvilkår fastlægges via overenskomster.
  • Arbejdsklausulen sikrer, at alle, der arbejder på HOFORs opgaver, har vilkår, der mindst svarer til en repræsentativ dansk overenskomst.
  • Den gælder hele leverandørkæden – også underleverandører.

Hvis arbejdsklausulen ikke overholdes, er det et brud på kontrakten.

Læs HOFORs arbejdsklausul for at få alle detaljer om dine rettigheder.


Kontakt os

Hvis du har spørgsmål eller andet, er du velkommen til at skrive til HOFORs CSR-team på CSR@hofor.dk eller ringe på +45 2795 2175 eller +45 3445 8135.

For mere information for udstationerede medarbejdere:
Workplace Denmark - for posted workers