Svanemøllen Skybrudstunnel
Store dele af hovedstadsområdet er hårdt ramt af oversvømmelser ved kraftig regn og skybrud. Svanemøllen Skybrudstunnel er det første store skridt på vej mod klimasikring af det nordlige hovedstadsområde fra Nørrebro og Utterslev Mose til Øresund. Skybrudstunnelen skal efter planen være færdig og i drift i 2033.
Høringssvar om miljøvurderingen
Der har været høring om miljøvurderingen af Svanemøllen Skybrudstunnel fra den 4. august 2025 til den 12. september 2025.
Når Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har besvaret indsendte bemærkninger, vil de blive offentliggjort i en afgørelse på styrelsens hjemmeside. Du vil også kunne finde vej til afgørelsen her på siden, når den foreligger.
Her er baggrunden for miljøvurderingen:
Klagemuligheder
Efter at afgørelsen fra SGAV er offentliggjort, vil der være fire uger til at klage over styrelsens svar. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der skal have klagen.
Aktuel status september 2025
- Projektet afventer nu, at Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø giver projektet en miljøtilladelse sandsynligvis i november 2025.
- Derefter vil anlægsarbejde med at flytte forsyningsrør- og ledninger forud for tunnelarbejdet begynde i slutningen af 2025 og fortsætte i hele 2026.
- Byggepladsen på Fiskerihavnen i Nordhavn vil forventeligt begynde opstart i december 2025. I løbet at 2026 vil byggepladsen ved Ryparken blive etableret.
- Samtidig skal den entreprenør, der skal bore tunnelen og etablere de resterende 14 byggepladser, udvælges. Udbudsprocessen begynder i december 2025 og vil forløbe omkring et år.
- Fra 2027 til 2033 vil tunnelarbejdspladserne løbende blive etableret, og tunnelarbejdet udført.
Nyhedsbreve
Klik på knappen herunder og tilmeld dig nyhedsbreve om Svanemøllen Skybrudstunnel.
Se placering af tunnel og byggepladser
På kortet nedenfor kan du se, hvor tunnelen bliver placeret (den røde linje) og hvor byggepladser med skaktene skal være (de mørke cirkler som er klikbare).
Klik på knappen herunder og få mere information om hver enkelt byggeplads til Svanemøllen Skybrudstunnel:
Du kan også zoome ind på kortet herunder og se, hvilke matrikler der ligger over og omkring tunnelen. Klik på de enkelte byggepladser for mere information.
Har du spørgsmål til Svanemøllen Skybrudstunnel, er du velkommen til at skrive til os på sst@hofor.dk
Værd at vide:
- Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommuner i den nordlige del af hovedstadsområdet - København, Gentofte, Gladsaxe og Frederiksberg.
- Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning arbejder sammen om at anlægge tunnelen.
- Arbejdet med at anlægge tunnelen starter i 2025 og forventes at være færdig og i drift i 2033.
- Områder, der bliver inddraget under anlægsarbejdet, bliver reetableret i løbet af 2034.
- Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny motorvej for vand under jorden, så områderne kan komme af med regnvand og undgå skader og gener ved skybrud og kraftig regn.
- Tunnelrørene bliver i diameter fra 1,8 meter og op til knapt 5 meter.
- Tunnelen kan rumme ca. 100.000 m3 vand – det svarer til Rundetårn 15 gange – og vil også fungere som et stort forsinkelsesbassin, der opbevarer regnvand og spildevand, som ellers vil havne i vandløb, moser og Øresund.
- Hvert år vil ca. 500.000 m3 vand pumpes til renseanlæg frem for at løbe ud i vandløb, moser og hav.
- Tunnelen anlægges med en tunnel fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnel fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavn.

Mere baggrund
Projektet har været længe undervejs, og der har været flere høringer om skybrudstunnelen. Se materialerne her:
2025
Juli 2025: Pressemeddelelse om kommende høring
2021
Februar 2021: Supplerende idéhøring, miljøkonsekvensrapport for Svanemøllen Skybrudstunnel
2020
Februar 2020: Supplerende idéhøring, miljøkonsekvensrapport for Svanemøllen Skybrudstunnel
2019
Opsamling af høringssvar fra første offentlighedsfase
Læs idéoplæg til miljøkonsekvensrapport for Svanemøllen Skybrudstunnel
