Grønnemose Allé og Maglegårds Allé
Her finder du information om byggepladserne på Grønnemose Allé og Maglegårds Allé
Læs om tidshorisont, støj og vibrationer samt påvirkning af trafik under anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel:.
Gravearbejde i etaper på Grønnemose Allé frem til forår 2027
For at gøre klar til Svanemøllen Skybrudstunnel skal der flyttes rundt på kabler, gasledninger og fiberledninger under en del af Grønnemose Alle.
Der skal graves på Grønnemose Alle fra Holmevej til lige efter Lauggårds Alle, og arbejdet vil tage ca. 12 måneder frem til forår 2027.
Gravearbejdet udføres i etaper, hvor naboer og forbipasserende periodevis vil opleve ændrede adgangs- og parkeringsforhold samt trafikomlægninger.
Arbejdet vil betyde, at det i korte perioder ikke vil være muligt at parkere foran eget hus eller få adgang til egen indkørsel.
Arbejdet er koordineret med Gladsaxe og Gentofte Fjernvarme, men der er desværre ikke tilstrækkelig plads på vejen til, at begge anlægsarbejder kan udføres samtidig.
Som udgangspunkt foregår arbejdet i tidsrummet kl. 07-18 på hverdage, og hvis der er behov for det på lørdage fra kl. 07-14 efter gældende regler i Gladsaxe Kommune.
I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at arbejde uden for normal arbejdstid, i så fald bliver beboere orientere på forhånd. Vareleverancer er tilladt uden for normal arbejdstid.
Når vi har gravet ledninger og kabler fri, kommer ledningsejerne og flytter ledningerne. Ledningsejere kan have tilladelser til at arbejde på andre tidspunkter. Ledningsejere kan være TDC, Evida m.fl.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at skrive til sst@hofor.dk.
Vi sørger selvfølgelig for jævnlig information til byggepladsens naboer i anlægsfasen.
Nyhedsbrev fra Grønnemose Allé og Maglegårds Allé
På knappen kan du tilmelde dig nyhedsbreve fra alle projektets byggepladser samt vores hovednyhedsbrev om Svanemøllen Skybrudstunnel.


