08.12.2023
HOFOR har planer om at forlænge levetiden for de ikoniske havvindmøller på Middelgrunden ud for København. Nu får vores vigtige pionerprojekt igen medvind.
Siden februar har sagsbehandlingen af de såkaldte Åben Dør-projekter været sat i bero, og det har også ramt levetidsforlængelsen af Middelgrunden. Energistyrelsen har nu slået fast, at det ikke er i strid med EU’s regler om statsstøtte at gå videre med sagsbehandlingen.
”Jeg er glad for, at der nu er kommet en afklaring, så sagsbehandlingen kan komme videre. Nu afventer vi de endelige godkendelser, før vi kan skyde projektet i gang – og potentielt fordoble møllernes levetid. Ved at genbruge de eksisterende møller på Middelgrunden og lade dem snurre i flere år, udnytter vi ressourcerne bedre og sparer CO2,” siger Jan-Hendrik Ahrenkilde Wunsch, der er projektchef i HOFOR.
Læs mere om genoptagelsen af sagsbehandlingen på Energistyrelsens hjemmeside.