Vi renoverer fjernvarmenettet under Rosenvængets Hovedvej

Vi renoverer fjernvarmenettet under Rosenvængets Hovedvej

Vi leverer fjernvarme til ejendommene i København, og det kræver vedligehold at sikre stabil forsyning af varme og varmt vand til boligerne. I øjeblikket – og forventeligt frem til slutningen af 2027 – renoverer vi fjernvarmerørene i området ved Rosenvængets Hovedvej.

Tak for din tålmodighed

Vi ved, at lukningen af visse veje i dagtimerne er noget bøvl for dig der bor eller færdes i området. Vi gør derfor, hvad vi kan for at opdatere trafikkort og holde dig løbende orienteret.

Hold øje her på hjemmesiden og på etapekort i hver ende af Rosenvænget Hovedvej. 


Sådan påvirker arbejdet trafikken lige nu

Vi er i gang med etape 2 (lysegrønt på kortet): Rosenvængets Hovedvej 27A-32 til og med Rosenvængets Allé.

Der er afspærringer og ensretning på hverdage kl. 7-16:

  • Rosenvængets Hovedvej er lukket for gennemkørende trafik mellem Rosenvængets Skole og området forbi Rosenvængets Allé.
  • Strækningen forbi skolen er lukket for gennemkørsel.
  • Rosenvængets Allé spærret mellem nr. 43 og Rosenvængets Hovedvej.
  • Der er ensrettet fra Rosenvængets Allé mod A.F. Kriegers Vej.

Der er færre parkeringspladser lige nu

Vi har inddraget en række parkeringspladser på A.F. Kriegers Vej uden for arbejdstiden mellem kl. 17 og 7 for at renovationskøretøjer kan passere.

I den kommende tid asfalterer vi på en del af Rosenvængets Hovedvej (mellem A.F. Kriegers Vej og skolen), men herefter kommer der igen flere parkeringspladser på strækningen.

Vi arbejder flere steder på Rosenvængets Hovedvej samtidig for fremdriftens skyld. Vi har derfor allerede inddraget en del parkeringspladser til materialer og arbejdsområdet for i etape 3 (se oversigtskortet med alle etaper).

Vi holder tidsplanen

Den første del af etape 2 er næsten afsluttet, og vi forventer fortsat, at hele etape 2 er gennemført i midten af januar som planlagt (se oversigtskortet med alle etaper). 

Etape-2_rosenvænget_737_min

Lukning af veje

Krydset mellem Rosenvængets Hovedvej og Rosenvængets Allé vil være spærret i kortere perioder. Rosenvængets Hovedvej 27A-32 til og med Rosenvængets Allé vil være lukket for trafik i entreprenørens arbejdstid.

Omkørsel

Beboere på A.F. Kriegers Vej vil kunne benytte ind- og udkørsel via Nordre Frihavnsgade.

Ensretning uden for arbejdstid

Uden for entreprenørens arbejdstid vil der være ensrettet fra Odensevej og ud mod Strandboulevarden (trafik ledes mod øst).

Parkering

Det vil ikke være muligt at parkere i området i perioden. Beboere vil have adgang til og fra private indkørsler uden for entreprenørens arbejdstid.

Vi beklager de gener, som renoveringen giver, og takker for forståelsen og tålmodigheden under arbejdet.



Hvornår arbejder vi – og hvilke gener giver det?

Som udgangspunkt arbejder vi kun på hverdage i dagtimerne (kl. 7-16). Bliver det mod forventning nødvendigt at arbejde uden for det tidsrum, informerer vi om det inden.

Under arbejdet kommer vi til at fylde og støve, og der vil være vibrationer og en del støj. I korte perioder vil vi være nødt til at lukke for varmen, men de berørte beboere vil få besked, inden det sker.

Hold dig orienteret på etapekortene

Se på kortet nedenfor, hvilke veje der er åbne, og hvordan du kommer til og fra området.

Du finder også opdaterede etapekort på tavlerne i hver sin ende af Rosenvængets Hovedvej.

Hvornår graver vi hvor?

Vi gennemfører arbejdet i etaper for at afgrænse generne og de trafikale omlægninger.

Her er et oversigtskort over arbejdet i hele området med den forventede tidsplan:

Overordnet-etapekort_rosenvænget_737_min

Vær opmærksom på, at tidsplanen kan ændre sig pga. arkæologiske fund eller andre uforudsigelige forhold i jorden. Du får besked, hvis tidspunkter eller de trafikale forhold bliver anderledes end oplyst her.



Se trafikomlægninger i de kommende etaper, som gennemføres i 2027

Etape 3 (orange): Rosenvængets Allé 43 til Odensegade

Rosenvnget_Etape3_737_min

Lukning af veje:

Rosenvængets Allé 43 til Odensegade vil være lukket for trafik i entreprenørens arbejdstid.

Drewsens Vej vil i en kortere periode være spærret.

Ensretning uden for arbejdstid:

Uden for entreprenørens arbejdstid vil der være ensrettet fra Odensevej og ud mod Strandboulevarden (trafik ledes mod øst).

Parkering:

Det vil ikke være muligt at parkere i området i perioden. Beboere vil have adgang til og fra private indkørsler uden for entreprenørens arbejdstid.


Etape 4 (lilla): Krydset ved Odensegade, Rosenvængets Sidevej og Rosenvængets Hovedvej

Rosenvnget_Etape4_737_min

Lukning:

Krydset ved Odensegade, Rosenvængets Sidevej og Rosenvængets Hovedvej vil være spærret i hele anlægsperiode.

Parkering:

Det vil ikke være muligt at parkere i området i perioden. Beboere vil have adgang til og fra private indkørsler uden for entreprenørens arbejdstid.


Hold øje med vejskilte, tavler og post

Vær opmærksom på afmærkning og skiltning i området, så du færdes sikkert i trafikken.

I hver ende af Rosenvængets Hovedvej finder du en tavle med det gældende trafikkort og evt. anden information om forholdene.

Sker der ændringer i tidsplanen, informerer vi også om dette. Sørg desuden for at tjekke din digitale post og opslag i din opgang for at se, om der er specifik information til dig og dine nærmeste naboer.


Følg processen for renovering af fjernvarmerørene

Processen er opdelt i fire overordnede faser (klik på billederne for at forstørre dem):


Spørgsmål og svar

Hvordan kommer jeg til og fra min bolig i nærheden af anlægsarbejdet?

Man kan i hele perioden komme ud fra og ind boligerne til fods. I arbejdstiden er der lukket for kørsel (både ind- og udkørsel) til boligerne i det igangværende område. Uden for arbejdstid er der jernplader ind til ejendommene her, så beboerne kan komme ind til og ud fra deres bolig.

Kan jeg komme frem til fods eller på cykel?

Fodgængere kan passere og komme til boligerne i hele perioden. Cykler skal trækkes forbi området, hvor der arbejdes. Der er sikker afspærring, og tydelig afmærkning viser, hvor man kan færdes. Husk at følge skiltningen.

Hvad hvis jeg har brug for hjemmepleje eller har uopsætteligt behov for adgang?

Får du besøg af hjemmeplejen eller har andre uopsættelige aftaler, kan du lave særaftaler med os. Vær opmærksom på, at det kun gælder særlige forhold. Der må forventes lidt ventetid til sikring inden åbning til området, og der vil ikke kunne parkeres ved boligen. Send en mail til Projektleder Jette Malchau (jetmal@hofor.dk), eller tag fat i en medarbejder ude på vejen i så god tid som muligt, så de kan hjælpe med at finde en løsning.

Hvad sker der med parkeringspladserne i området?

Parkeringspladser i arbejdsområderne langs vejen er inddraget til containere og løbende af-/pålæsning af materialer. Der vil altså være færre p-pladser i perioden.

Kan brandbiler og ambulancer komme frem?

Der er altid beredskab til at sikre brandveje og plads til udrykningskøretøjer.

Har jeg varme og vand under renoveringen?

Vi sørger for, at alle beboere har varme, mens vi arbejder. I korte perioder vil vi dog være nødt til at lukke for varmen, men de berørte beboere vil få besked, inden det sker.

Bliver mit affald hentet?

Ja, dit affald bliver hentet. Vi arbejder sammen med Københavns Kommune for at sikre afhentning af affald i området.

Oplever du mod forventning alligevel, at dit affald ikke bliver hentet? Kontakt Københavns Kommune via deres hjemmeside, så de kan oplyse om årsagen og hjælpe med den videre håndtering: Nem Affaldsservice - Københavns Kommune

Hvad sker der med beplantningen og vejene i området?

Vi tager os af beplantningen og sørger for, at området bliver fint igen, når vi er færdige med renoveringen af fjernvarmerørene. Vi arbejder sammen med Københavns Kommune om god genetablering af både beplantning og veje.

Hvordan får jeg svar på mine spørgsmål?

Har du specifikke spørgsmål om renoveringen af fjernvarmenettet under Rosenvængets Hovedvej, kan du kontakte Projektleder Jette Malchau ved at sende en mail til jetmal@hofor.dk. Hvis du har generelle spørgsmål om HOFOR, kan du ringe til vores Kundeservice på tlf. 3395 3395 (alle hverdage kl. 8.30-14.30).

Tak til dig, som bruger området

Vi ved, at renoveringen af fjernvarmenettet er til gene for dig som beboer, gæst eller bruger af området.

Du skal derfor have tak for forståelsen for, at gravearbejdet er nødvendigt for at sikre fremtidens fjernvarme.